Tips til 30 minutters nem daglig træning

Få inspiration til hvordan du nemt og hurtigt får daglig motion

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle laver fysisk aktivitet minimum 30 minutter om dagen. I nedenstående video giver Thue Kvorning, som er sportsfysiolog og fysisk træner for Team Danmark, en række gode råd til, hvordan du nemt kan få de 30 minutters daglig motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Små fysiske aktiviteter i hverdagen

Et af de steder du kan starte for, at få 30 minutters daglig motion er ved at udskifte rulletrappen og elevatoren med trappen – fx på dit arbejde, eller når du er ude at shoppe. Det handler i høj grad om at starte med at ændre de små ting i din hverdag. Og husk at fysisk aktivitet ikke kun er at løbe en tur, gå i fitnesscentret eller dyrke crossfit – det kan også være at gå en tur i skoven, at lave havearbejde eller spille fodbold med vennerne. At det er de små ting i hverdagen, der tæller for at få motion ind i din hverdag illustreres af et eksempel fra USA.

Da fjernbetjeningen kom til USA, kunne man observere, at folk med fjernbetjening havde større risiko for at dø af hjertekarsygdomme end folk, som ikke havde. Dette skyldes, at de fik mindre motion, fordi de ikke skulle gå til og fra fjernsynet for at skifte kanal. Det er også vigtigt at huske den sociale dimension – når du er aktiv sammen med andre, glemmer du ofte, hvor hårdt det er. Dermed er det en win-win-situation, hvor du både har det sjovt og får dyrket motion.

Fokus på daglig hjemmetræning

Selvom de fleste kan tage 30 minutter ud fra en travl hverdag, er det desværre ikke alle, der får det gjort. Det kan også være, at du har en skade, der gør, at du er blevet rådet til at dyrke mere motion, som en del af et genoptræningsprogram. Her er det vigtigt, at du får det gjort, på bedst mulig vis. For nogen vil det sige at skulle røre sig. Her kommer du langt med fx en crosstrainer eller en motionscykel. For andre, virker styrketræning bedst, hvor et homegym vil gøre underværker for dig, da dette redskab kan bruges til forskellige muskelgrupper.