Find Holger bøger

Du husker måske den populære børnebogsserie, Find Holger, fra din egen barndom. Ja, det kan være, at der ligefrem været rift om dem i folkeskolen. Uanset om du kender bøgerne eller ej, vil de med garanti falde i god jord hos børn, der kan lide spændende eventyr og sjove opgaver. Udforsk de forskellige udgivelser på Bilka.dk.

Hvad er Find Holger-bøger?

Find Holger er en børnebogsserie udviklet og tegnet af englænderen Martin Handford og stammer tilbage fra 1987. Som navnet indikerer, gælder det i Find Holger-bøgerne om at finde Holger og en række andre karakterer.

Holger er den velkendte figur, der pryder bøgernes forside. Han bærer runde briller med sort stel og er iført blå bukser, rød og hvid-stribet bluse og en hue, der matcher trøjen. Du tænker måske, at det er et signalement, der burde være let at udpege, men der tager du fejl. Det kan faktisk være ganske udfordrende at finde Holger i de store menneskemængder.

Holger rejser til mange finurlige steder - heriblandt både fiktionelle destinationer og spændende perioder i verdenshistorien. I flere af bøgerne dukker hans venner og andre bipersoner også op. Hold blandt andet øje med karaktererne troldmand Hvidskæg, Helga og hunden Trofast. Vær dog særligt på vagt over for Regloh, der er Holgers modsætning og ofte er ude på ballade.  

 

Løs de opfindsomme opgaver

Der er efterhånden udkommet en hel del Find Holger-bøger. I de klassiske bøger handler det kun om at finde Holger, men i nogle af de nyere udgivelser finder du andre spændende opgaver og underholdende aktiviteter. Du kan for eksempel støde på hyggelige tegne- og farvelægningsopgaver eller sider, hvor du skal sætte klistermærker på.

Find Holger er blevet en vaskeægte klassiker, når det kommer til aktivitetsbøger til børn. Dog kan voksne også have glæde af bogserien, der måske kan give dem et nostalgisk tilbageblik. Selvfølgelig er der også den mulighed, at du kan lede efter Holger og hans venner i fællesskab med dit barn. Denne type bog kan være en rigtig god måde at træne koncentration og tålmodighed på - især for dit barn, men måske også for dig selv. Du kan også gå på opdagelse i de mange andre børnebøger og ungdomsbøger på Bilka.dk.