Hjælp til at vælge det rette batteri

Hvad betyder volt og ampere for din havemaskine på batteri?

Når du skal vælge batteri til din havemaskine, skal du kigge på, hvor mange volt og ampere batteriet er med. Volt angiver, hvilken serie, som havemaskinerne tilhører. Eksempelvis er det vigtigt, at du vælger et 48V batteri til din 48V havemaskine. Derudover kan batterier med samme volt have forskellige ampere. Tilsammen udgør volt og ampere watt, som er den styrke, som batteriet har.

Her kan du se, hvad ampere, volt og watt er:

  • Ampere = Strømstyrke. Strømstyrke regnes i ladning pr. sekund og er det antal elektroner, som løber gennem ledningen.
  • Volt = Spænding. Spændingen regnes i energi pr. ladning.
  • Watt = Effekt. Effekt er Volt*Ampere.

Havemaskiner indenfor 48V serien skal derfor bruge 48V batteri, altså en vis mængde energi pr. ladning. Til gengæld kan du selv vælge, hvor hurtigt den ladning skal løbe gennem ledningen.

Hvad betyder det for dig og dit valg?

Helt praktisk betyder det for dit valg af batteri, at hvis du bruger din havemaskine eller dine havemaskiner ofte, kan det være en fordel at vælge et batteri med flere ampere, da det i så fald har en længere drifttid. Til gengæld har det også en længere opladningstid og er generelt dyrere. Dit valg afhænger også af, hvor kraftfuld en maskine, der skal bruge batteriet. Skal du bruge det til at trimme hækken to gange om året, eller skal det bruges til at slå græs hele sommeren? Du kan også vælge at købe ekstra batterier, så du altid har et fuldt opladet klar.
 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse