Sandpapir

Sandpapir eller slibepapir. Uanset hvad du kalder det, finder du på Bilka.dk.et stort udvalg af sandpapir i et væld af forskellige kornstørrelser. På den måde kan du skabe netop det resultat på overfladen, du ønsker. Se alle vores forskellige varianter lige her på siden. 

Finpuds dit projekt med det rette sandpapir 

Er du i gang med at polere de gamle og slidte træmøbler derhjemme? Har du fundet et godt fund, som på sigt kan blive til noget helt særligt med blot lidt arbejde og en smule knofedt? Eller skal du måske have den gamle maling på væggen fjernet? Uanset hvilke gør-det-selv og restaureringsprojekter du arbejder med i dit lille hjemmeværksted, er sandpapir godt at have ved hånden. 

Med sandpapir - eller slibepapir som det ofte også kaldes - kan du klare alt fra det grovere slibearbejde til det mere fine pudsearbejde og skabe det helt rette finish på det, du arbejder med. Det kan være en god hjælp, når du eksempelvis vil give nyt liv til dine møbler, lave din egen trækunst, slibe de spartlede overflader eller polere karrosseriet på et fartøj.  

 

Hvilken kornstørrelse passer til din slibeopgave? 

Du kan få sandpapir med mange forskellige kornstørrelser, og det er nok det, som har størst betydning for, hvilken variant du vælger. Kornstørrelsen bestemmer i hvilken grad, slibepapiret enten er groft eller fint. Jo flere korn, desto finere sliber det, da der er flere korn pr. cm². Afhængigt af kornstørrelsen egner sandpapir sig til forskellige opgaver: 

  • Korn 40-100 - Til grovslibning af træ, metal, spartelmasse og til at fjerne den gamle maling
  • Korn 120-180 - Til finslibning af træ og metal samt mellemslibning af spartlede overflader 
  • Korn 220-280 - Til endnu finere slibning af træ og metal, færdigslibning af spartlede overflader samt grovslibning af karrosseri 
  • Korn 320-400 - Til at mellemslibe lakerede og malede overflader samt karrosseri 
  • Korn 400-600 - Til metalpolering samt færdigslibning af lakeret træ og karrosseri 

 

På Bilka.dk har vi sandpapir til både grovere og finere håndslibning, inklusiv tørslibning og metalslibning. Her kan du få det som ruller med op til fem meter slibepapir inkluderet.