Valg af trailer

Find den trailer der passer til dit behov

Hvordan vælger man en trailer? 

Den vigtigste overvejelse du kan gøre dig, inden du køber en trailer er, hvad traileren skal transportere. Der findes mange forskellige typer af trailere, såsom tiptrailere, ladtrailere, maskintrailere osv. og alle kan åbnes og lukkes med forskellige lukkemekanismer. 

Skal traileren for eksempel bruges til at køre almindeligt haveaffald eller skal den kunne transportere noget tungere? Vil det være en hjælp, at den kan åbne i siden, når den skal fyldes eller tømmes, eller er det bedre, at den åbner bagtil? 

Det er desuden en god idé at overveje, om traileren skal have bremser, eller om bilens bremser er nok. FDM har fundet ud af, at bilens bremselængde ikke bliver påvirket af at køre med en tom trailer, men jo tungere traileren er, jo mere øges bremselængden. 

Vægt er vigtigt, når man køre med en trailer

Et almindeligt kørekort B betyder, at man må køre en bil på maks. 3500 kg. og køre med en trailer med totalvægt på op til 750 kg. 

Man må ikke køre med en trailer med en større totalvægt end ens bil kan trække. Det vil sige, at hvis trailerens tilladte totalvægt er 1100 kg, men bilens tilladte trækvægt er 1000 kg, må traileren kun fyldes til dens totalvægt er 1000 kg, og du kan dermed ikke udnytte trailerens fulde kapacitet. 

 

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse