Rengøringsredskaber

På denne side finder du alverdens redskaber, du kan anvende, når din bil skal rengøres og skinne igen til både indvendig og udvendig brug. Se vores sortiment af smarte bilprodukter herunder.

Sådan rengør du din bil

Her kan du finde vores bedste råd til, hvordan du kan få din bil til at skinne indvendigt og udvendigt på en nem og effektiv måde. Først og fremmest skal du have redskaberne i orden. Vi anbefaler, at du anskaffer følgende:

 

Vi starter med den indvendige rengøring. Første skridt er at rydde op. Ligesom når boligen skal rengøres, er det nødvendigt at fjerne rod og eventuelt skrald før man kan komme til med en klud og støvsuger. Tag derefter bilmåtterne ud, og begynd derefter at støvsuge bilen fra bunden og op. Efterfølgende er det en god idé at "støve af ", hvor du med fordel kan bruge en våd micofiberklud til at vaske alle overflader over. På den måde sidder der ikke noget støv eller snavs, når du skal til at pleje overfladerne.

Næste skridt er selve plejen af bilens indvendige materialer. Her anbefaler vi, at du bruger glasrens til ruderne og vinylrens til alle overflader. Brug igen en micofiberklud, når du anvender disse materialer for det bedste resultat. Til slut kan du tørre overfladerne over med vaskeskind, der sikrer stribe- og fnugfrie resultater. Hvis dine bilsæder er blevet plettede eller lugter af eksempelvis røg, så anbefaler vi, at du bruger tekstilrens, der nemt og hurtigt kan rense stoffets overflade og dermed også lugt.

Efter rengøring af bilens indre, er det tid til de udvendige dele. Her gælder bilens ruder, fælge og selvfølgelig hele bilens overflade. Hvis du vasker bilen i hånden, er det en god idé, at tage en vandslange og spule hele bilen til med vand inden du begynder processen. Sådan forsvinder det meste snavs og skidt, og du kan derfor lettere gå til værks.

Efter bilen er blevet skyllet med vand, blander du noget bilshampoo med vand, og begynder med autobørste og svamp at rengøre bilen. Start med bløde strøg, og gå derefter hårdere til værks, hvis snavset ikke kommer af. Mens du er ved dette skridt i rengøringsprocessen, kan du med fordel anvende fælgrens, glasrens og insektfjerner, så du får rene fælge og ruder. Efter du har skrubbet alle udvendige dele på bilen, bør du skylle sæben af med vand igen. Til aftørring kan du passende bruge en micofiberklud, så bilen efterlades ekstra skinnende.

Hvis din bil skal skinne mere end normalt, så kan du også vælge at polere den. Læs mere omkring den proces og se vores forskellige poleringsprodukter.

På Bilka.dk har vi forskellige slags autosvampe, du kan bruge til at rengøre bilruden eller vinyldelene i bilen med. Vi har også forskellige autobørster, der kan anvendes til at rengøre bilens fælge eller kofanger.