Fælgrens

Kom fælge fyldt med bremsestøv, olierester og vejsnavs til livs nemt og hurtigt med fælgrens til bilen. Tag et kig på siden og find frem til det renseprodukt, der passer bedst til dig.

Slut med beskidte fælge

Vi kender det alle sammen. Sommeren er slut, og inden vi får set os om, er det allerede vinter. Vinter betyder ofte for bilejere, at der skal skiftes til vinterdæk. Mange glemmer eller dropper at rengøre deres fælge på vinterdækkene efter vinteren, og gør dem først rene, når de skal sættes på igen året efter. Her begår mange samme fejl, da skidtet oftest er groet fast, og derfor er meget svært at få af fælgene.

Skidt på fælgene er ikke anderledes end alt andet skidt i den forstand, at jo længere tid man lader det sidde, jo sværere bliver det at få af. Vi anbefaler, at man rengør sine fælge ofte, så man undgår at skulle skrubbe og rense i unødvendigt lang tid. Hertil anbefaler vi, at man bruger fælgrens, da det er effektivt og specielt udviklet til at opløse olie, fedt, bremsestøv, vejsnavs og lignende.

Start altid med at skylle dine fælge med enten en vandslange eller en højtryksrenser. Her bør du bruge sæbevand til at blødgøre skidtet. Herefter tager du en fælg af gangen, hvor du sprøjter fælgrens både på inder- og yderside. Fælgrensen lader du sidde i 1-3 minutter alt efter mængde af skidt. Du skal blot sørge for at midlet ikke tørrer ind. Efter de 1-3 minutter skyller du fælgrensen af, og herefter vaskes fælgene med en børste. Her på siden finder du forskellige børster, der er lavet specielt til fælge, og dermed nemt kommer rundt over det hele.

 

Trænger din bil til mere pleje?

Fælge fyldt med bremsestøv, olie-, gummi- og vejsnavs er ikke de flotteste at køre rundt med. Derfor er det en god idé, at vaske sine fælge et par gange om måneden, så de nemt og effektivt kan blive flotte igen. Hertil anbefaler vi fælgrens, som kommer i mange forskellige versioner og priser. Vi har eksempelvis fælgrens fra kendte brands som SONAX, Alaska og Basta, der alle har brugt flere år på at udvikle de bedste og mest effektive produkter.

Hvis det ikke kun er dine fælge, der trænger til en tur med kluden eller børsten, så frygt ej. Vi har nemlig et bredt sortiment af produkter, der kan rense og polere din bil både udvendigt og indvendigt. Har dit barn for eksempel spildt på sædet, mens han eller hun sad fastspændt i autostolen, så findes der renseprodukter, der fjerner pletter og eventuel lugt. Har din forrude taget skade af sommerens mange insekter, og kan du næsten ikke se andet end udtørrede insektrester? Så finder du også her på Bilka.dk en del produkter, der kan være med til at fjerne de mange insekter.