Woodox - en træpille af høj kvalitet

Woodox træpillerne er af en kvalitet, som vi kalder premium, og det står vi inde for. Blandt andet kommer råstofferne fra PEFC-certificerede skovbrug og er dermed produceret udelukkende af bæredygtigt træ. De er desuden certificerede efter træpillestandarderne DINPlus og ENplus A1 (Se mere om dette nederst på siden). På denne måde er du sikret en ordentlig træpille, som er produceret efter skrappe krav og, hvor der samtidig bliver fulgt løbende op på, om træpillerne lever op til disse skrappe krav.

Woodox træpillerne - PEFC certificeret

Hos Bilka ved vi, hvor vigtigt det er for dig, at dine træpiller er af en ordentlig kvalitet til den rigtige pris. Derfor er vi glade for at kunne præsentere dig for Woodox træpiller. Woodox træpiller findes både i 6 og 8 mm. Du kan købe hele paller her på Bilka.dk, eller du kan besøge én af vores fysiske Bilka butikker, hvor vi sælger dem i løse 15 kg sække. På denne måde har du mulighed for at afprøve træpillerne inden du bestiller hele paller.

Når du modtager træpillerne, leverer vi dem direkte til kantstenen. Lige meget om du bestiller 6 eller 8 mm træpiller leveres de i 15 kg. sække, som er lette at bære ind i dit brændeskur. Samtidig passer mængden fint i magasinet på din træpilleovn, da disse oftest har en kapacitet på 15-20 kg.

ENplus er udelukkende en europæisk standard og findes i 2 forskellige udgaver: A1 og A2. A1 er det mærke, som du som privatforbruger skal kigge efter. A2 certificeringen er til større anlæg og kraftvarmeværker. I modsætning til ENplus er DINPlus en verdensomspændende standard.

Produktionen af Woodox træpillerne

Woodox træpillerne adskiller sig fra resten af markedet ved at bestå af to typer savsmuld:

  • Woodox’ egen smuld produceret på fabrikken af friske stammer
  • Overskydende savsmuld fra savværker og møbelproduktion

Træpiller produceres altid af overskudssmuld, men for at sikre en ensartet kvalitet tilsættes Woodox træpillerne friske fibre i en helt særlig kvalitet fra træstammer, der afbarkes på fabrikken. Dermed er du sikret en ensartet kvalitet selv om overskudssmulden måske kommer fra forskellige steder. 
Når savsmulden er blandet sammen sendes den til tørring. Dette foregår på et langt transportbånd, hvor hastigheden er afmålt til at savsmulden når ned på en fugtighed på 7-9%. Herefter sendes den nu tørrede savsmuld op til valserne, hvor træpillerne presses ved højt tryk og høje temperaturer. Produktionen overvåges løbende og flere gange om dagen tager medarbejderne på fabrikken prøver af træpillerne for at sikre den høje kvalitet. Til slut sendes dine færdige træpiller til opsækning, hvilket foregår automatisk, og når de er pakket på pallen, er de endelig klar til at blive kørt ud til dig.