Stort og bredt udvalg af Mac produkter
Stort og bredt udvalg af Mac produkter

Mac

MacBook og iMac computere har et elegant design og en høj ydelse i aluminium og glas. Oplev kraftige Intel processorer og skarpe Retina skærme. Apple computere bruger Flash lagring og er lynhurtige i opstart og brug.

Se alle produkter

Kategorier

Macintosh – en Mac for alle

I 1984 fik Apples computere betegnelsen Macintosh, men Mac blev ofte brugt som forkortelse. Computerne blev navngivet efter chef designer, Jef Raskins, yndlingsæble: McIntosh. Macintosh var computernes officielle navn indtil 1999.

Tanken med introduktionen af Macintosh var, at alle mennesker skulle kunne bruge en computer, også selvom man ikke var programmør eller IT specialist. Samtidig skulle de fleste mennesker kunne købe en Mac computer.

Steve Jobs, der blev Apples CEO i 1997, og hans medarbejdere lagde grundstenene til meget af det, vi kender fra Apples produkter i dag. Faktisk er Windows også baseret på mange af de tanker, som Apple gjorde sig dengang tilbage i 80'erne.
 

iBook bliver til MacBook

Når man siger Mac, vil de fleste nok tænke på de lækre bærbare computere i aluminium. Der har dog været mange forskellige bærbare computere under navnet gennem tiden. Apple har løbende udviklet og forbedret deres computere.

De fleste husker nok den almindelige MacBook, som fandtes i hvid og senere i sort og var et alternativ til MacBook Pro. MacBook'en afløste Mac iBook og PowerBook, der var nogle af de første bærbare Apple computere.

Da MacBook Pro kom på markedet i 2006, var den banebrydende i sit design. Til forskel fra konkurrenterne, havde MacBook Pro'en ikke CD/DVD drev. To år efter kom der nye modeller i både 11 og 13 tommer, som var uden harddisk og i stedet med flash teknologi.

Der er sket meget i udviklingen af computere, og teknologien bliver ved med at udvikle sig, så vi får bedre og mere effektive computere. Apple er en af de førende producenter inden for computere. I dag er Apples Mac sortiment udvidet og består af:

Air og Pro - bærbare Apple computere

MacBook Air bruges i dag af mange, som er på farten, da den fylder og vejer meget lidt. Designet er enkelt uden at gå på kompromis med computerens egenskaber. Med en MacBook Air får du ikke kun en meget let bærbar, men også en utrolig stærk maskine.

MacBook Pro er et populært valg, hvis du har brug for en kraftigere computer. Den forener høj ydeevne med et superlækkert design. Du kan køre kraftfulde og tunge programmer, og du får et knivskarpt billede med den lækre Retina skærm.
 

iMac - stationær Apple computer

I 1998 kom den første iMac på markedet i et design, som var meget anderledes end andre computere på det tidspunkt. Computeren var nemlig ægformet og havde et farvet kabinet. Målet med iMac'en var, at den skulle være hurtigere til at oprette forbindelse til internettet end konkurrenterne.

I 2007 kom computeren ud af plastik-skallen og blev produceret i aluminium, som vi kender den i dag. De nyeste modeller er slankere end de første alu-modeller og leveres med en skarp Retina skærm. Samtidig fås de nye modeller i flotte farver, så de passer til enhver smag.

iMac er og var lige fra starten en lækker alt-i-en computer, der i dag ikke fylder meget på skrivebordet. Den giver et simpelt, minimalistisk og stilfuldt look til rummet, og du slipper for en klodset computer, der fylder det hele.
 

Apple computere for enhver

Apples brede udvalg af smarte, stilfulde og effektive computere betyder, at der er en Mac computer, der passer til de fleste. Du kan frit vælge mellem type af computer, størrelse og endda farve, så du kan finde en Mac, der passer til dig og din personlighed.

En computer er nemlig en stor del af vores hverdag, og vi bruger den til alt fra arbejde til underholdning. Den er derfor ofte en stor del af vores liv. Klik dig igennem sortimentet på Bilka.dk og find den Mac, der passer til dig og dine behov.