Hvilken kvalitet skal jeg vælge?

Læs om materialet og kvaliteten i vores sengetøj.

Find den kvalitet, der passer bedst til dig

Der er meget at tage stilling til når du skal vælge sengetøj. Vi har et stort udvalg af forskellige sengesæt i forskellige kvaliteter, prisniveauer, mønstre og farver, og vi vil gerne hjælpe dig lidt på vej. Derfor har vi har samlet nyttig info om vores forskellige kvaliteter i sengetøj i

Bomuldssatin

Når kun det bedste er godt nok – skal du vælge sengetøj i bomuldssatin. Denne type er tætvævet sengetøj af ultra tynde garner i 100 % bomuld. Sengetøjet opnår sin luksuriøse blødhed på  grund af en speciel væveteknik kaldet forskudt diagonalvævning. Det er også denne teknik, der giver sengetøjet sit flotte glansfulde look og silkebløde overflade. Sengetøj i mærkerne MAISON og Goodnight er udført i bomuldssatin.

Se vores udvalg af sengetøj i Bomuldssatin

Bomuld

Sengetøj i 100 % bomuld findes i mange forskellige kvaliteter, og vi har et stort udvalg til enhver. På Bilka.dk finder du bl.a. sengetøj i lærredsvævning og renforcé vævning. Lærredsvævning er den enkleste og mest brugte, og giver sengetøjet stor slidstyrke og god absorberingsevne fordi den udnytter det maksimale antal bindepunkter. Renforcé er den ultimative lærredsvævning, idet der bruges finere garner og tættere tråde, som gør sengetøjet blødere og gengiver farver flottere. Sengetøj fra In Arto, Marie Sohl, Ezzenza, Pia Pehrson er fremstillet af Bomuld.

Se vores udvalg af sengetøj i Bomuld

Flonel

Flonel sengetøj er lavet i 100 % bomuld, som er let opkradset, hvilket giver flonel sengetøj sin karakteristiske bløde og vamsede overflade. Flonel sengetøj er dejligt lunt at sove med, og egner sig særlig godt til dem, der har tendens til at fryse om natten. Det er derfor også ekstra rart om vinteren. 

Se vores udvalg af sengetøj i Flonel

Bæk og bølge

Bæk og bølge (også kaldet crepe eller seersucker) er glatvævet bomuldsstof med en påført rynkeeffekt, hvilket giver sengetøjet et flot stribet look, der ikke kan vaskes væk. Vores bæk og bølge sengetøj er lavet i 100 % bomuld, hvilket er en meget praktisk kvalitet, der ikke skal stryges.

Microfiber

Microfiber sengetøj er lavet af tråde i microfiber, som er et syntetisk materiale. Microfiber er, ligesom polyester, et meget holdbart materiale, der tørrer hurtigt, er nemt at vaske og holder formen.  Absorberingsevnen er dog ringere sammenlignet med f.eks. bomuld. Microfiber sengetøj er derfor et billigere alternativ til sengetøj lavet af 100 % bomuld.

Se vores udvalg af sengetøj i Microfiber

Polyestersatin

Sengetøj lavet i polyestersatin er af 100 % polyester. Polyester er, ligesom microfiber, et meget holdbart materiale, der tørrer hurtigt, er nemt at vaske og holder formen. Polyestersatin sengetøj er satinvævet, hvilket gør at stoffet bliver helt glat og får en meget blank overflade. Polyestersatin sengetøj er et billigere alternativ til sengetøj lavet af 100 % bomuld.

Se vores udvalg afsengetøj i Polyestersatin

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse