Symaskiner

En symaskine åbner døren for kreativ udfoldelse, lige fra pyntepuder til gardiner og tøj. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, har vi symaskiner, der passer til dine behov. Udforsk udvalget her og find din ideelle symaskine fra populære mærker som VERITAS og Brother.

VERITAS overlock, broderi- og symaskiner

Her finder du et udvalg af overlock, broderi- og symaskiner samt tilbehør fra VERITAS, som opfylder dine behov, hvad enten du er nybegynder, øvet eller professionel.

Skab din helt egen stil med en symaskine

En symaskine er et uundværligt redskab for dig, som har denne fantastiske hobby og kreative interesse, og du vil foruden boligtekstiler naturligvis også kunne sy dit og familiens eget tøj. Det giver en kæmpe frihed og stolthed selv at kunne sy flot beklædning eller andre tekstiler. På den måde kan du få præcis den bluse, de bukser eller gardiner, som du drømmer om. Og så er det forskelligt fra det, der kan købes i tøjbutikker. Når stoffet er købt, kan du fremstille præcist de tekstiler, du drømmer om.

Er tilbehøret i orden

Trænger syæsken til at blive fyldt op eller leder du efter sytråd, sy-sakse, knappenåle eller måske et målebånd, så har vi det. Her finder du masser af tilbehør til dit sy- og hobbyrum - sytilbehør.

Spar penge og fix selv tøjet

Der er også penge og tid at spare. En fordel ved at kunne sy og håndtere en symaskine er, at du kan reparere og tilpasse dit og familiens tøj. Så skal du ikke kassere dine yndlingsbukser eller børnenes bluser, hvis de får et lille hul. Ofte kan du lappe dem og få dem til at holde endnu længere. Sidder sommerkjolen lidt løsere, eller trænger den til at blive afkortet, så har du jo redskabet til det.

Med en symaskine kan du næsten sy alle beklædningsdele om eller pifte dem op. Falder du for en af vores symaskiner, så er der næsten ingen grænser for, hvad du kan kreere af tekstiler. Skab de flotteste juletekstiler, lav søde sparkedragter til en lille nyfødt, design shorts og kjoler til børnenes sommer - og så slipper du jo selvfølgelig for at skulle ud og købe nyt dyrt tøj.

Der findes rigtig mange modeller på markedet og det kan være svært, at vælge hvilken som passer dig bedst. Her på Bilka.dk fører vi nogle rigtig pålidelige og simple modeller af symaskiner, men til den bedste pris og kvalitet.
 

Hvilken symaskine skal jeg vælge?

Der findes symaskiner til alle behov, uanset om du ønsker at sy en kjole, børnetøj eller gardiner. 
Derfor skal du først og fremmest vurdere hvilke kreative projekter du vil i gang med, og dermed dine behov.

Hvis du er nybegynder eller dine ønsker primært går på at lægge bukser op, reparere tøj og andre simple syopgaver, så kan du nemt vælge en enklere mekanisk symaskine som ikke koster så meget. Derimod, er du mere erfaren, og interesseret i større kreative projekter som at lave tøj til børnebørnene, sy gardiner m.m., så er det værd at læse mere om de forskellige typer af symaskiner og deres egenskaber.

På Bilka.dk finder du 3 typer symaskiner: mekaniske, elektroniske og overlock.
 

Mekanisk symaskine

Dette er traditionelle og mest udbredte form for symaskine. En enkel maskine med størstedelen af indstillingerne placeret på et traditionelt drejehjul. Et drejehjul som primært bruges til indstilling af det ønskede sømprogram. 

En mekanisk symaskine er ofte lidt billigere end de elektroniske modeller, og der kræver ikke nogen grundlæggende viden for at komme i gang. Vores mekaniske VERITAS modeller håndterer de mest almindelige materialer og er gode hverdagsmaskiner. Det gælder opgaver som eks.: syning af gardiner, puder, lægge bukser op, samt børnetøj og enkle kjoler.

Maskinen til unge- og nybegyndere

Er du helt grøn eller hører til den yngre målgruppe, så anbefaler vi at man går med en helt simpel maskine som eks. VERITAS Janis, Marie eller MyJanis. Foruden automatisk spolesytem og et pænt udvalg af kreative sømprogrammer, så får du, med sidstnævnte, også et stort tilbehørskit med bl.a. et flot 64-delt trådssæt, farvede spoleclips, og masser af klistermærker til at gøre din symaskine personlig og helt unik. De er alle gode begyndermaskiner, og sidstnævnte særligt rettet til en yngre målgruppe som gerne vil være kreativ.
 

Elektronisk symaskine

Med en elektronisk symaskine kan du få alle indstillingerne indsat med ét tryk. Symaskinen sætter dermed stinglængde og -bredde for dig. Generelt, så er elektroniske symaskiner identiske med mekaniske, bortset fra at du har automatiske indstillinger, i stedet for at indstille dem selv.

Funktionalitet og kreativ udfoldelse

Alle elektroniske symaskiner kommer med et større eller mindre LCD-display, hvor du kan se dine indstillinger. Prisen i dette segment varierer, ligesom på mekaniske, en hel del. Prisen afhænger af som udgangspunkt af antal sømprogrammer, funktioner og indstillingsmuligheder. Funktioner som nåletræder, automatisk nålestop (oppe/nede) og automatisk start/stop med hastighedskontrol kan være gode brugbare funktioner, som man skal sætte på sin tjekliste, men igen så handler det om behov og niveau af kreativ udfoldelse.
 

Overlock symaskine

En overlock symaskine kan have op til 5 tråde og sy op til 5 sting på samme tid. Disse bruges til at sy kanter. Den adskiller sig fra den almindelige symaskine ved at sy sømme, der er markant mere strækbare, end symaskinens stræksømme.

Hvordan fungerer en overlocker?

Hvor en almindelig symaskine syr med en overtråd og en undertråd, for at holde stoffet samlet, så fungerer en overlocker lidt anderledes. Der bruges ikke undertråd på en overlocker, men gribere, hvorfor den heller ikke kan udskifte en almindelig symaskine. Overlockeren går ud over kanten af stoffet på en måde, hvor sømmen er strækbar, og ved hjælp af en monteret kniv, skæres kanterne af. Dette er nødvendigt for at få en pæn og ensartet kant.

Hvad skal jeg vælge?

Markedet for overlock maskiner varier ligeledes meget i pris. Igen, så handler det om at vurdere ens behov for brug af maskiner, og til hvilke syprojekter. Lyd og stabilitet er en stor del af brugeroplevelsen med en overlocker. Vi vil anbefale at man vælger en overlocker med rullesøm. Rullesøm bruges i stedet for en oplægning eller kantning, og efterlader en hel smal kant, hvor stoffet er rullet op mod vrangen og holdes fast af stingene. Ved brug af rullesøm, og hvis man samtidig strækker i stoffet, så bliver kanten bølget, hvilket giver et rigtig fint feminint udtryk.
 

Broderimaskine

Der er sket meget inden for broderisegmentet, hvor brugen af nutidens teknologi integreres med maskinen. Dette forbedrer brugeroplevelsen og de kreative muligheder for anvendelse. Udover de praktiske og kreative sømprogrammer som en elektronisk symaskine, og et væld af brugbare funktioner som automatisk nåletræder, start/stop med hastighedskontrol m.m., så får man muligheden for at brodere. Med eks. VERITAS Florence, så kan man nemt tilslutte forlængerbordet med broderifunktionen og så parre maskinen med sin tablet eller smartphone via maskinens WIFI-funktion. Dermed har du en komplet broderimaskine med et touch display, hvor du kan redigere og gemme dine broderiprojekter. Dette kunne eks. være tegninger, logoer, navne, dekorative mønstre m.m. Du kan nemt downloade projekter til din tablet eller smartphone, som du så kan videreføre ned på dine kreative projekter.      

Hvordan fungerer en broderimaskine?

En computerstyret broderimaskine har det ekstra, at den indeholder en hukommelse, så hele emblemer kan syes. I princippet kan du også gøre dette med "almindelige" symaskiner, men du er nødt til at arrangere denne trin-for-trin selv. En computerstyret broderimaskine, som VERITAS Florence kan også konvertere selvfremstillede mønstre til emblemer. Du tilslutter broderidelen til maskinen, hvor du kan vælge at anvende en af to medfølgende broderiringe på henholdsvis 50 x 70 mm og 120 x 180 mm. Inden for dette syområde kan du brodere dit helt eget design. 

Brodér fra din smartphone eller tablet

Det helt særlige ved eks. VERITAS Florence er at du tilslutter din smartphone eller tablet og derefter har fuld kontrol over hele processen – lige fra idé, til design og slutresultat. Du downloader MyPatterns app, som har et stort udvalg af mønstre til brodering, eller downloader dine egne kreationer til appen. MyPatterns appen fortæller dig, hvilken farve tråd som du skal anvende; hvilken broderiring skal bruges (lille eller stor); hvor længe den skal bruge på at sy; og hvornår du skal skifte farve på tråden (hvis dette er tilfældet). På din smartphone eller tablet, så kan du følge processen step-by-step.