Hvorfor skifte til LED belysning?

Bliv klogere på LED belysning i guiden her og få aflivet nogle fordomme

Der findes mange fordomme om LED bl.a. "lyset er ikke optimalt" eller "de er dyre i indkøb". Vi vil med denne guide forsøge at mane fordommene til jorden og beskrive de fantastiske fordele LED lys har. Vi forklarer også, hvordan udskiftning af traditionelle pærer med moderne pærer kan have betydning for dig, din bolig og økonomi.

For efter den traditionelle pære blev udfaset, så er udviklingen inden for energieffektive lyskilder steget markant, hvilket betyder, at nye løsninger, muligheder og fordele inden for belysning ser dagens lys.


Spar på energien, spar på elregningen

LED belysning betyder bæredygtig belysning på mange forskellige måder. Det er energibesparende, energieffektivt og genanvendeligt. Du og husstanden opnår en besparelse på op til 90% med LED-lys, sammenlignet med en glødepære med samme lysudbytte. Du begynder allerede at spare penge det øjeblik, du køber og skifter til LED. For hver pære du skifter ud med LED, kan du med det samme se virkningen i form af en billigere elregning.

En stor del af Bilka.dk's LED lys er energimærket A, A+ eller A++. Jo bedre energimærke du vælger, desto mere energieffektiv er lampen eller pæren - og desto mere energi sparer du. Holder du løbende øje med vores tilbud på LED pærer, så er der flere penge at spare.

Lang levetid med LED

LED'er holder længere og er meget robuste. Du slipper for besværet med hyppige udskiftninger og indkøb af nye lyskilder, og samtidig er du med til at reducere spild. Levetiden for en LED pære kan være op til 10 gange længere end for traditionelle lyskilder. En traditionel pære, som eksempelvis halogenpære, har en levetid på ca. 2000 timer, hvorimod LED belysning har en levetid på op til 20.000 timer. Det svarer til ca. 20 år.

Funktion og design

Flere nyere pærer er blevet designet til at erstatte glødepære og halogenspots. De findes derfor i samme former og størrelser. LED lys tænder øjeblikkeligt på 100%, og ønsker du at kontrollere lysstyrken på din pære, så skal du blot vælge en LED pære, som er dæmpbar. LED giver et varmt hvidt lys - akurat som ved glødepæren. Faktisk har lyskilden en langt bedre farvegengivelse end eksempelvis sparepærer.

Størstedelen af vores moderne pærer på Bilka.dk følger standarden for optimal lysforhold og fås derfor med en Ra-værdi på ca. 80 og med 2.700 kelvin.

Indendørs og udendørs LED belysning

Du vil opleve, at flere af vores lamper kun kan bruge LED eller sparepære, samt kan være med indbygget LED. For lamper med integreret LED gælder det, at lyskilderne ikke kan udskiftes. Men fortvivl ikke. Vores LED produkter har rigtig lang levetid, så du skal ikke være bekymret for, at pæren pludselig går ud. Du har lampe og lys i rigtig mange år. Flere af vores børnelamper er med integreret LED. Her når børnene at vokse fra lampen, inden pærens brændetid slutter. Vi har også udendørsbelysning med LED.

Bortskaffelse af LED pærer

Du skal altid afleverer dine LED produkter på genbrugsstationen. LED produkter indeholder sjældne materialer og mere end 85% af en LED pære kan genbruges.

© Koninklijke Philips N.V., 2004 - 2015. Alle rettigheder forbeholdes.

Se vores udvalg af pærer til belysning her