Billies Bedste Børneklub - Vilkår og betingelser
Vilkår og betingelser for Medlemsklubben
Billies Bedste Børneklub (herefter ”Medlemsklubben”) er en gratis medlemsklub for alle forældre, bedsteforældre eller familiemedlemmer til børn. Du skal være fyldt 18 år for at kunne være medlem. Medlemsklubben ejes og drives af Salling Group A/S (herefter benævnt ”Bilka”), CVR nummer 35954716, Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand.
For at blive medlem skal du give Bilka samtykke til at modtage markedsføringsmateriale, samt til at Bilka må indsamle og behandle dine persondata. På den måde er du også altid sikker på at have den nyeste viden om, hvad der sker i Bilka.
Indmeldelse
Du kan tilmelde dig Medlemsklubben på Bilkas hjemmeside https://www.bilka.dk/bilka-aktuelt/gaa-ikke-glip-af/billies-bedste-boerneklub/tilmeld-billies-boerneklub/c/billie-boerneklub.
Medlemsgoder
Som medlem får du spændende og eksklusive medlemsfordele, som relaterer sig til børn. Du vil modtage Billie-mails, og indholdet vil omfatte eksklusive medlemstilbud på legetøj, sjov og inspiration til børn, kampagner og invitationer til medlemsbegivenheder og aktiviteter. Som medlem vil du derudover få en fødselsdagsgave, som kan afhentes i ét af Bilkas varehuse, hvis du har et barn, et barnebarn eller et barn i din familie, der fylder år.
Kontakt og markedsføring
Når du tilmelder dig Medlemsklubben, giver du Bilka tilladelse til at kontakte dig i overensstemmelse med det afgivne samtykke til markedsføring.
Ændringer i vilkår og betingelser for Medlemsklubben
Bilka forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser, herunder at lukke Medlemsklubben. Sådanne ændringer vil dog altid blive meddelt senest en måned forud for ændringernes ikrafttræden.
Udmelding
Du kan til enhver tid tilbagekalde samtykket til at modtage markedsføringsmateriale og melde dig ud af Medlemsklubben ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af de henvendelser, du modtager fra os.