DiscountMatch

DiscountMatch på 1000 dagligvarer

Du ka’ få discountpriser på 1.000 dagligvarer – vi sammenligner med fakta, Netto, REMA1000, Lidl og matcher den billigste pris.

Bilka tilbyder dig discountpriser på 1.000 dagligvarer, som du bruger i din daglige husholdning. Hver 14. dag sammenligner vi normalpriserne på sammenlignelige sortiments-varer i fakta, Netto, REMA 1000 og Lidl. Vi matcher priserne inden for 3 dage. Kig efter DiscountMatch skiltet på hylden.

Bilka vandt tidligere på året Søndagsavisens store pristjek. Læs mere om pristjekket

DiscountMatch i Bilka - FAQ:

Hvad betyder ”DiscountMatch”?
DiscountMatch er din garanti for, at vores priser på 1000 udvalgte dagligvarer er mindst lige så lave som hos Fakta, Netto, REMA 1000 og Lidl.

I praksis betyder det, at hvis én af ovennævnte discountkæder sætter deres normalpris på en DiscountMatch-vare lavere end os, så sænker vi vores normalpris til samme niveau inden for tre dage. På den måde kan du være sikker på, at vores priser altid matcher discountkædernes på de udvalgte varer.

Hvad betyder det at sammenligne ”normalpriser”?
Normalprisen er en vares pris, når den ikke er på tilbud. Når vi snakker DiscountMatch, så sammenligner vi vores normalpris med normalprisen på en sammenlignelig vare hos de ovennævnte discountkæder. Eventuelle tilbudspriser indgår altså ikke i prissammenligningen.

Betyder DiscountMatch, at vi er billigere end de navngivne discountkæder?
Nej, DiscountMatch betyder, at vi altid retter til samme normalpris som den billigste af de navngivne discountkæder på sammenlignelige varer:

For eksempel:
- En DiscountMatch-vare sælges i Bilka til en normalpris på 10 kr.
- En af de navngivne konkurrenter sælger en sammenlignelig vare til en landsdækkende pris på 9,50 kr.
- Bilka sætter derfor prisen ned til 9,50 kr. inden for tre dage.

Hvilke varer er helt konkret omfattet af DiscountMatch? Og hvorfor disse varer?
Vi har udvalgt og markeret cirka 1000 varer, som er omfattet af DiscountMatch. Discountmatch-varerne er udvalgt blandt de varer, man køber oftest.

Hvilke varer sammenligner vi?
Når det gælder mærkevarer, sammenligner vi vores varer med præcis de samme varer hos de navngivne discountkæder. I visse tilfælde vil vi omregne priserne til f.eks. kilopris eller literpris for at kunne sammenligne to ens mærkevarer i forskellige størrelser.

Når det gælder såkaldte private label-produkter – altså brands, der kun findes i en given kæde af butikker – bruger vi vores sunde fornuft. Her vurderer vi, hvorvidt to private label-produkter har en sammenlignelig kvalitet, indpakning og position i prisskalaen. Hvis det er tilfældet, kan produkternes pris sammenlignes.

Produkter, der kun findes i Bilka og som ikke har et match, vil aldrig være en del af DiscountMatch.

Hvorfor sammenligner vi med Fakta, Netto, REMA 1000 og Lidl?
Bilka har valgt at sammenligne DiscountMatch-priserne med prisniveauet hos Fakta, Netto, REMA 1000 og Lidl, fordi de tilsammen udgør den største del af discountmarkedet.

Hvad sker der, hvis du finder en DiscountMatch-vare til en lavere pris ved én af de nævnte konkurrenter?
Hvis vi modtager en henvendelse, der dokumenterer at en DiscountMatch-vare kan fås billigere hos en af de navngivne discountkæder, refunderer vi differencen.

Hvad sker der, hvis du finder en DiscountMatch-vare til en lavere pris ved en IKKE-navngiven konkurrent?
Hvis vi modtager en henvendelse om, at en DiscountMatch-vare kan fås til en lavere pris hos en ikke-navngiven konkurrent, vil vi som udgangspunkt ikke ændre prisen.

Gælder DiscountMatch også, hvis konkurrenten har den sammenlignelige vare på tilbud?
Nej, DiscountMatch er baseret på en sammenligning af normalpriser. Tilbudspriser er derfor ikke omfattet af DiscountMatch-løftet.

Gælder DiscountMatch alle discountvarerne hos de navngivne konkurrenter?
Nej, DiscountMatch gælder kun for de ca. 1000 varer, som Bilka har markeret som DiscountMatch-varer. Disse varer sammenlignes med tilsvarende varer hos de fire navngivne discountkæder. Og det er kun i forhold til disse, at vi regulerer priserne.

Hvordan tjekker vi konkurrenternes priser?
Hver 14. dag kontrollerer vi normalpriserne hos de fire navngivne discountkæder. Hvis vi opdager en lavere pris på en DiscountMatch-vare, sænker vi vores pris, så den rammer den billigste konkurrents niveau. Dette sker så som hurtigst muligt og senest efter tre dage.

Findes der altid sammenlignelige varer hos alle fire navngivne discountkæder?
Alle DiscountMatch-varer findes hos mindst én af de navngivne konkurrenter. Men da vores sortiment ikke er identisk med konkurrenternes, vil det ikke altid være muligt at finde sammenlignelige varer hos alle de navngivne discountkæder.