Påskefrokost

Påsken er ikke bare en af årets store højtider. Det er også en kærkommen lejlighed til at samle familie, venner og bekendte til en påskefrokost, der starter midt på dagen og i mange tilfælde varer til langt ud på aftenen. For påskefrokosten byder om noget på et overflødighedshorn af lækkerier, det tager tid at komme igennem – og som med fordel kan afbrydes af en påskejagt i haven for både store og små.

 

Idéer til Påskefrokosten


Gule ris og spelt med granat­æble og pistacienødder

Til 6-8  personer

300 g brune ris
200 g parboiled spelt
½ -1  dl olivenolie
4 skalotteløg, hakket fint
3 fed hvidløg, knust
1 spsk. god karry
½ tsk. gurkemeje 
Saft og revet skal af en citron
Kernerne fra et granatæble
2 gode håndfulde bredbladet persille, finthakket.
150 g pistacienødder, hakket groft

Kog ris og spelt mørt i hver deres gryde med letsaltet vand. Sigt vandet fra og bland ris og spelt i en skål. Varm olien i en stor pande og svits skalotteløgene indtil de bliver transparente. Tilsæt hvidløg, karry og gurkemeje og svits i 2 min. Tilsæt ris og spelt til panden og vend det grundigt rundt på panden. Lad det blive godt varmt og vend derefter citron, granatæblekerner, pistacienødder og persille rundt på panden også. Smag til med salt og peber.

Karamelliseret rosenkål

400 g rosenkål, blancheret.
200 g sukker
50 g smør
Salt

Varm sukker på en pande og lad karamellisere til en gylden karamel. Tilsæt rosenkål og smør. Vend kålene grundigt rund i karamellen og lad dem tage en smule farve. Fjern panden fra varmen og lad hvile i 3-4 min inden servering.
 

Påske

Mit navn det står med prikker. Pas på det ikke stikker. Gækkebreve er en af påskens helt store traditioner. Det er sjovt både at klippe de smukke, kunstfærdige gækkebreve og at modtage dem og gætte på, hvem der mon har sendt dem. Traditionen med gækkebreve er faktisk dansk og har rødder helt tilbage til 1700-tallet. Også dengang gjaldt det om at gætte, hvem gækkebrevets afsender var. Lykkedes det ikke, måtte man som i dag aflevere et påskeæg til afsenderen af gækkebrevet. Påskeharen er til gengæld en tysk tradition, der først kom til Danmark i 1950erne. Siden har det i mange familier været en fast tradition at holde en pause under påskefrokosten for at gå på jagt i haven efter æg, som påskeharen har ’lagt’. For påskefrokoster er nemlig også lig med mad i lange baner. Lam, sild og æg i forskellige afskygninger er for mange et must på påskebordet – akkurat ligesom der skal påskebryg og snaps til at skylle påskemenuen ned. I de senere år er flere og flere dog begyndt at servere en mere moderne og måske knap så tung påskemenu, for påsken er også en forårsbebuder, og falder påsken sent, er det for eksempel sæson for grønne asparges.

 

Alle festemner