Nytårsfest

Nytårsaften er årets sidste fest – og også årets første, så nytårsfesten er ubetinget en af de allerbedste fester at lægge hus til. Alle gæster er opsat på at gøre ekstra meget ud af denne magiske aften, hvor raketterne på himlen stråler om kap med smukke kjoler og krystalglas fyldt med boblende champagne. Så træk i det stiveste puds og inviter venner og familie til en glamourøs nytårsaften.

 

Idéer til nytårsaften


 

Mest populære nytårsaften tip


Nytårsaften og traditioner

Nytårsaften er noget helt specielt. På årets sidste dag ser vi tilbage på året, der er gået, og frem mod et helt nyt og ubrugt år. Det er også en aften fyldt med traditioner.

Dronningens nytårstale er for eksempel en af de begivenheder, der samler flest danskere rundt om tv’et i løbet af året. For mange er det en tradition at mødes kl. 18.00 og begynde nytårsaften med at lytte til Dronningens nytårstale over et glas bobler og et stykke kransekage eller en canapé.

Derefter går det løs med god mad og vin, serpentiner, bordbomber og sjove hatte – og masser af krudt og nytårsraketter. Når vi nytårsaften larmer med bordbomber, truthorn, knaldperler og fyrværkeri, er det nu nok kun de færreste, der ved, at det skyldes gammel overtro. I gamle dage troede man nemlig, at man var særlig sårbar over for onde ånder nytårsaften. Larmen var en effektiv måde at holde ånderne på afstand, for eksempel ved at knuse potteskår eller affyre jagtgeværer.

Når rådhusklokkerne falder i slag nytårsaften, og vi traditionen tro hopper ind i det nye år fra en stol eller et bord til tonerne af ’Vær velkommen Herrens år’, har det faktisk også rod i gammel overtro. Ved at hoppe undgår vi nemlig at træde i skellet mellem det gamle og det nye år – for det skulle bringe uheld at træde netop der.

 

Alle festemner