Sangskjuler til konfirmation

Er du ikke den store taler, er en sang et skønt alternativ, hvor alle kan være med. Lav en sangskjuler, der matcher konfirmationens tema eller på anden måde har betydning. Det kan for eksempel være en paraply med dråber, fordi regn siges at bringe lykke. En paraply med dråber er en både sjov og symbolsk sangskjuler.

En sang er et sikkert hit hos enhver konfirmand, så hvorfor ikke tænke ud af boksen og skrive en god sang? For at sætte prikken over i’et på dit indslag kan du lave en flot og personlig sangskjuler.

Det er nærmest kun fantasien, som sætter grænser for, hvordan en sangskjuler kan se ud, så vær ikke bange for at tænke kreativt. Du kan også benytte dig af vores gode forslag, hvis du ikke umiddelbart ved, hvordan du skal gribe det an.

Tilbage til konfirmation >

Det skal du bruge

En paraply
En hvid papirdug
Blåt og gråt karton
Snor

Sådan gør du

Pak paraplyen ind i godt med papirdug og sørg for, at den bliver ’fluffy’, så den ligner en sky. Dugen sættes fast med gaffatape på indersiden af paraplyen. Klip nu store dråber ud i karton og lim dem sammen to og to rundt i kanten, så der kan være en sang indeni. Hæng dråberne vilkårligt fra paraplyen med snor.

 

Mest populære festemner


 

Alle festemner