Havefest

Havefester er noget af det bedste, der findes. Hold for eksempel en havefest med italiensk tema med langbord i haven, lækre italienske fristelser og sjove havespil. Få inspiration og ideer til havefesten og se opskriften på den perfekte velkomstdrink til havefesten.

 

Idéer til havefesten


Sådan får du kølige drikkevarer
Fyld en balje med is til drikkevarerne. Det holder vin og øl kolde på en varm dag og er i øvrigt superdekorativt.
Giv stemning til bordet
Kom oliven, soltørrede tomater, tapenader og andet tilbehør i både små og store skåle. Skålene må meget gerne være forskellige.
Bagte peberfrugter
Små bagte peberfrugter smager skønt sammen med mozzarella og passer perfekt i den sydlandske stemning.
Tør hvidvin hører til maden
I Danmark har vi for vane at servere et glas tør hvidvin på terrassen, hvis der kommer gæster forbi. Men det gør man aldrig i Italien. Her drikker man kun tør hvidvin til mad. Vil du gøre som italienerne, så server Spumante eller Frizzante, når der ikke er mad på bordet.
Den rette borddækning
Sæt lys i syltetøjsglas og vinflasker og haveblomster i tomme olivendåser. Det er en nem og billig måde at skabe et både smukt og stemningsfyldt udtryk på bordet. I stedet for blomster kan du også sætte krydderurter, citrustræer eller oliventræer på bordet for at give det en sydlandsk stemning.
Der er intet, der hygger som udendørs belysning, og skaber en næsten magisk stemning, hvis du skal holde din fest på terrassen. Intet andet sted kommer varmen fra stearinlysene bedre til sin ret og intet andet sted hygger lyskæderne så meget, og bidrager markant til festens udsmykning.
 
Så tænd op for terrassevarmere, finde de varme tæpper frem og invitér vennerne til en flot ”lysfest” på terrassen eller i haven.
 
Brug spiselige blomster som dekoration i din drink. Frys blomsterne ned i isterninger for et let, sommerligt udtryk.
Et almindeligt syltetøjsglas kan hurtigt laves om til en fin lille vase med lidt maling.
Fyld en trillebør med knust is og forfriskninger - så er der ikke langt til ”køleskabet”.
Sjove, søde perleplader kan blive låg til at beskytte mod insekter i glasset. Husk et hul i midten til sugerøret.
Havefest
Siger vejrudsigten godt vejr? Skynd dig at invitere venner og familie til havefest med denne flotte invitation. Download invitationen.
Terrassefest
Inviterer du til terrassefest, har vi gjort det nemt for dig - her er invitationen nemlig lige til at udfylde og få puttet i postkassen. Download invitationen.
Beachparty
Rykker du festen til stranden og holder et beachparty? Inviter vennerne til et beachparty.
5 råd om belysning
1. Drop det centrale ovenlys
2. Undgå for kraftigt lys
3. Sørg for flere små lyskilder
4. Vælg lys efter lejligheden – romantisk, hygge eller disco
5. Prøv det af inden festen
Stjernekastere
Læg flotte stjernekastere og tændstikker eller lightere rundt på bordene, så gæsterne kan tænde dem, når det bliver mørkt.
Du ka' blande en lidt tør hvidvin med ufortyndet hyldeblomstsaft. Det smager skønt og forfriskende som en velkomstdrink eller i selskab med friske jordbær. Server koldt
Du ka' lave en hurtig og festlig skål med tilbehør til din grillmiddag. Bland babymozarella pg Pepadews sammen i en skål og vend dem med lidt god olivenolie.
Pynt op med sjove og finurlige lyskæder med motiv. De er med batteri og kan hænge alle steder og gøre det ekstra festligt.
Drys din ribbensteg med fint salt en lille halv times tid, inden du griller den. Så trænger saltet fint ned i sværene. Lad låget stå på klem, imens du griller, så eventuel damp kan slippe væk og sikre dig de bedste, sprøde svær.
Lav en hurtig og aromatisk grillmarinade til kød eller kylling. Rør god olivenolie sammen med friskhakket chili, krydderurter og hvidløg. Undlad at salte din marinade, da det trækker saften ud af kødet.

Pynt op til festen

Skru op for stemningen med masser af flot pynt og skab stemning med grønne planter. I Bilka finder du alt til havefesten - lige fra lyskæderne, tallerkenerne, servietterne og alt det andet, du skal bruge til at skabe en hyggelig fest. 

 

Opskrifter til havefesten


Italienske fristelser

Det italienske køkken er et overflødighedshorn af lækkerier, du kan servere til havefesten. Et af kendetegnene er enkle retter og gode råvarer. Køb noget godt skinke, nogle gode oste og masser af godt italiensk brød. Med lækkert tilbehør smager noget så simpelt ganske enkelt himmelsk.

Vælg for eksempel

Bruchetta

Parmaskinke

Bresaola

Salami picante

Oste som tallegio, pecorino, gorgonzola og parmesan

Oliven

Soltørrede tomater

Tapenader

Italiensk brød

7 gode råd til værten

1. Vælg en hovedret, der passer på dine ambitioner. Det vigtigste er at have overskud til gæsterne.

2. Forbered så meget du overhovedet kan på forhånd.

3. Læs hele opskriften igennem og tjek, at du har alt, du skal bruge.

4. Sæt musik på – så glider arbejdet lettere.

5. Ryd op undervejs, så du ikke løber tør for køkkengrej og bordplads.

6. Vent med at trække i fest­tøjet til sidste øjeblik.

7. Sæt timere på maden, så du ikke risikerer, hele herlig­heden brænder på.
 

Den søde finale - Desserten

Det er en smagssag, om man er til ostebord eller en sød dessert, og som vært kan det være en svær beslutning, om man skal servere det ene fremfor det andet. Den søde dessert er ofte standard, og skal der børn med til bords, går man sjældent galt i byen med is og kage. Oven på en lækker middag kan det også næsten føles som en menneskeret at slutte af med noget sødt. Men ost kan også noget. Det er en hyggelig afslutning, hvor dine gæster selv kan bestemme både mængde og tempo, og så kan osten blive stående længe og fungere som en ekstra snack til vinen. Samtidigt er det nemt og hurtigt at anrette et ostebord og kræver ingen forberedelse overhovedet. I Bilka finder du masser af forskellige desserter – både de søde og osten.

Creme brulé

Til 6 personer

1 liter fløde
Korn fra en vaniljestang
6 æggeblommer
100 g sukker
100 g sukker til flambering til sidst

Varm fløden op sammen med vanilje. Pisk æggeblommerne og 100 g sukker sammen i en skål. Tilsæt den varme fløde under omrøring. Stil 6 ramekins i en dyb bradepande og hæld varmt vand ned i bradepanden så det dækker til halvdelen af højden på ramekinerne. Hæld brulé-blandingen i ramekinerne og bag dem i vandbadet i 40-50 min. ved 165 grader. Cremen skal være næsten sat, men stadig lidt ”bævende” i midten. Fjern skålene fra varmen og lad dem køle helt ned i køleskabet. Drys med det resterende sukker og brænd sukkeret med en gasbrænder på hele overfladen indtil du har en smuk og knasende gylden karamel.

Hvad drikker vi til desserten

Creme bruléens cocktail af fløde, æggeblommer, vanilje og sukker kræver at kraftig sødt modspil i glasset. Château Tanundas Botrytis har lige det, der skal til, masser af sødme, men samtidig lidt syre samt vaniljenoter der matcher vaniljen i cremen.
 

 

Drinks og vin til havefesten


Punchbowle til havefesten

Det er nemt, det er lækkert, og så er det med næsten 100% garanti et hit hos gæsterne. Vi taler naturligvis om den klassiske punchbowle, som hurtigt kan gå hen og blive det naturlige samlingspunkt, når gæsterne ankommer til havefesten.

Ingredienser
Vodka
Appelsinjuice
Tranebærjuice
Hyldeblomst
Friske bær og frugter

Blandingsforholdet bestemmer du selv. Det kommer helt an på, hvor stærk bowlen skal være. Kom til sidst masser af friske jordbær, hindbær og appelsinskiver i bowlen.
 

Se hvordan du laver punchbowlen

Følg med, når Mathias viser, hvordan du laver en punchbowle trin for trin.

Gin & Tonic som is
Byd dine gæster på en utraditionel udgave af Gin & Tonic.
Brug terracotta-potter til opbevaring af bestik til en uhøjtidelig bordopdækning eller buffet.
Flat White Martini - dessert-cocktail
4 cl Baileys original
4 cl. espressokaffe
2 cl vodka

Shake ingredienserne med is og servér.
Gin & tonic med et pift
4 cl gin 3-4 stykker appelsinskræl (økologisk). 1 vaniljestang. Masser isterninger. Passende mængde tonic water. Fyld glasset 2/3 op med isterninger. Flæk vanilje­stangen og sæt dem i drinken. Tilføj mere smag ved at røre rundt med dem i drinken. Skræl ønskede mængde appelsinskræller og put dem i glasset. Hæld gin og tonic over, og rør rundt med ske, og servér straks.
G&T FIZZ
3 cl Gin - Saften af en ¼ citron - Pink tonic - Sprite - Citronskal i tynde julienne-strimler - 1 stk. Rosenblad - 1 kvist frisk timian
Hæld Gin i et koldt martiniglas og tilføj citronsaft. Rør forsigtigt. Fyld glasset med iskold Sprite. Pynt med citronstrimler, timian og rosenblad og server.
Lemonade med citron og mynte
5 citroner
1 dl vand
1 dl sukker
1/2 citron i skiver til servering
1 bundt frisk mynte til servering
Start med at lave sukkersiruppen ved at koge vand med sukker. Når sukkeret er opløst, tilsættes citronsaft fra 5 citroner. Hæld citron- og sukkersiruppen op i en kande og tilsæt isterninger, frisk mynte og citronskiver. Fyld kanden op med vand. Doser efter den styrke du ønsker, din lemonade skal have og server straks!

Hvordan vælger du en god vin til osten

Ost er faktisk noget af det vanskeligste at finde vin til, og så er ost jo ikke bare ost – der er stor forskel. Det er næsten en tradition i Danmark, at man drikker rødvin til ost, men det er langtfra altid det bedste vinvalg. Hvidvin eller hedvin passer ofte meget bedre på grund af det høje syreindhold i ost. Hvis det er et decideret ostebord med mange forskellige oste, bør der også være forskellige vine til.

Gedeost

Sauvignon Blanc, Chenin Blanc eller Riesling med lidt sødme, f.eks. en Spätlese.

Hårde, faste oste

Chablis 1ere Cru, oversøisk Chardonnay, tør mousserende. En ung rød Rioja, ung Merlot fra Chile eller Argentina eller en Saint-Emilion.

Hvidskimmeloste

Alkoholrig, fadlagret Chardonnay, demi-sec mousserende.

Rødkit

Alkoholrig, fadlagret Chardonnay, Gewurztraminer, Blauer Zweigelt.

Blåskimmel

Portvin, Sauterne, Gewurztraminer Grand Cru, Recioto eller Tokaji.
 

 

Skab hyggelige rammer


Sæt lys på stemningen
Hæng lamper i træerne og spred fakler rundt i kanten af græsplænen, så der også er fuld skrue på hyggen, når mørket falder på. Bordet kan du lyse op med levende lys og små lyskæder.
Spil op til dans og hygge
Der er intet som at danse under stjernerne, så husk at sørge for en god playliste og højttalere, der kan spille haven op.
Giv plads til leg
Starter festen om eftermiddagen, er det altid sjovt at udfordre gæsterne i et spil kroket eller petanque i rigtig sydlandsk stil eller et andet simpelt havespil, hvor alle kan være med. Få inspiration til festlege

Caroline Flemings havefest

For mig handler det om atmosfæren, og den kærlighed og tid som er lagt i maden, og det jeg serverer på. Derfor har jeg elsket at designe denne kollektion, til den perfekte havefest, uanset hvad du er til ... så du rigtig kan hygge og smovse med dem, du elsker.

Jeg vil hænge de yndige glas med fyrfadslys på så mange grene som muligt, der findes intet mere magisk for mig end stearinlys i haven.

Mine forskellige vaser vil være spredt rundt omkring, fyldt med vilde blomster plukket tidligere på dagen.

 

Alle festemner