Grillfest

Grill-sæsonen er over os – og med den masser af solskin, godt vejr og ikke mindst: fester

Om du er til engangsgrill eller ejer en ultra avanceret gasgrill – så er det nu, den skal i brug.

Efter en lang vinter, er det hårdt tiltrængt med lidt varme, frisk luft og solskin – og det får du mest af, hvis du rykker udendørs. Så tænd op for grillen, invitér venner og familie over og nyd det danske sommervejr i godt selskab.

Her på siden ka' du finde masser inspiration til grillfesten: Hvad du smider på grillen, hvilken grill du skal vælge, hvad du serverer før kødet og til kødet – og ikke mindst hvordan du kan gøre festen endnu mere festlig. 

 

Håndplukkede idéer til festpynt


Start festen med lækre snacks
Keter Coolbar er både sidebord, drinkskøler og opbevaring
Dæk bordet med lanterner og blomster fra haven i vaser
Pak grill-bestikket ind i en printet serviet med en rustik snor omkring
Gem dine konservesdåser og brug dem som dekorative potter til bordet med krydderurter. Så kan gæsterne selv plukke og krydre
Skab en smuk dekoration med blomster på flaske

Mens I venter på kødet…

Kødet er det naturlige midtpunkt for menuen i en grillfest, men før det er færdigt, skal der være lidt ’fingermad’ og godt at drikke til gæsterne. Her kan du servere alt fra ’nemme løsninger’, der (helt lovligt!) køber dig tid – og til de store ambitiøse projekter, hvor du giver den fuld gas.
Og så er der alt det midt imellem.

Find masser af inspiration her på siden.

Pineapple Punch

PineapplePunch.jpg

1 l ananas juice
150 ml vodka
Saften af én citron
¼ ananas skåret i trekanter
5-8 kviste af citronmelisse

Kom ananasstykkerne i en høj glaskande. Hæld ananas juice, vodka og citronsaft i kanden og top med friske kviste af citronmelisse. Pynt evt med ananasblade. Server iskold.

Drink med citrus

Citrus2.jpg

1 tsk. pink grape
2 dl friskpresset appelsinjuice
80 ml vodka
2 dl god vanilleis
2 ½ dl friskpresset appelsin- eller grapejuice
Evt. to citronbåde til pynt.

Skær grapefrugten fri for skal og skær den i medium tern. Fordel ternene i to høje glas. Hæld 1 dl friskpresset appelsinjuice i hver glas. Blend vodka, is og de 2 ½ dl appelsinjuice sammen i en blender og hæld det i glassene. Kom sugerør i drinken og pynt evt med en citronbåde på siden af glasset. Server med det samme.

Alt kan grilles

Med kuglegrillens og dernæst gasgrillens indtog i de danske haver har vi danskere i højere og højere grad kunnet se det sjove i at kokkerere ude. Grillen er sågar i gang i vinterhalvåret, og vi forsøger os med mere og mere spændende og avancerede retter. Men det lune vejr gør det lettere at stable en fest op omkring grillerierne.

Grillfesten har noget særligt over sig. Det gør noget ved os at rykke ud i det fri. Her er der højt til loftet, frisk luft og masser af det solskin, vi ved er så godt for vores humør. Det giver en ekstra oplevelse og stemning.

Så selvom der måske kan være et par ekstra ting at tage højde for, så er det det hele værd – og faktisk også nemt at stable på benene. For stort set alt kan jo grilles og tilføjes den der helt særlige sprødhed, smag og magi. Også skalddyr, grønsager, frugt og – ikke at forglemme – pizza. Go fest!

Lav en fin brødkurv med en træspand. Put bagepapir indvendigt i spanden og fyld den med lækkert brød, grissini og krydderurter.
Lav lækre grillspyd med kød og grøntsager
Brug et spækbræt som dækketallerken og strikkede karklude som servietter. Vælg stentøjsservice til at understrege det rustikke look
Ønsker du din bøf ”medium”, skal kernetemperaturen være 56 grader. Det giver en gennemgående flot rosa farve.

Nem og lækker grillmad til din fest

Nogle er mest til pølser, andre mere til bøffer. Og så er der dem, der gerne vil have lidt af det hele. Det kan være en udfordring at komme omkring alles ønsker – og også lige få marineret og på andre måder forberedt kødet. Derfor har vi i Bilka g jort det en hel del nemmere for dig med forskellige færdige løsninger. Så kan du nemlig slappe af og koncentrere dig om det vigtigste, nemlig dine gæster.

Lækre færdige salater fra Bilkas Deli giver dig mere tid til dine gæster
Lav en simpel tapernade af 200 g sorte oliven uden sten, 1 stort fed hvidløg, 3 spsk. god olivenolie, citronsaft, salt og peber efter smag
Du ka’ gøre festen endnu nemmere med salat fra Deli’en og brød fra Bageren.

Pynt op til grillfesten - du finder det hele i Bilka

 

Alle festemner