Rødfisk

Skindristet rødfisk med kartoffelpureé, shiitakesvampe og soya

(4 personer)

4 stk. filet af rødfisk a ca. 150 g
Olie til stegning
50 g smør til stegning
Frisk brøndkarse til servering

Varm olien i en pande ved høj varme. Rist fisken på panden, skindsiden ned først. Rist skindsiden, indtil den er blevet let gylden og sprød. Vend fisken i panden og sluk for varmen. Lad fisken trække færdig i nogle minutter.

Kartoffelpurée

450 g kartofler, skrællet
4 spsk creme fraiche 38%
50 g smør
Revet muskatnød
Salt og peber

Kog kartoflerne møre i rigeligt med vand. Sigt vandet fra kartoflerne. Kom kartoflerne tilbage i gryden og mos dem forsigtigt med et piskeris eller en håndmixer. Tilsæt creme fraiche, smør og muskatnød efter smag og rør kartoflerne helt glatte. Smag til med salt og peber og hold mosen lun.

Shiitakesvampe

180 g friske shiitakesvampe
Olivenolie til stegning
80 g smør
6 spsk soya
Saften af en ½ lime

Varm olien i en stegepande ved høj varme. Tilsæt svampene og rist dem gyldne, ca 4 min. Hæld svampen i en skål og smelt smørret på panden. Tilsæt soya og limesaft og lad det blive varmt. Kom svampene tilbage i panden og vend dem nænsomt i panden. Smag til med peber.

Fordel kartoffelpuréen på tallerknerne og top med et stykke ristet fisk. Fordel svampene rundt om fisken og derefter soya og smør. Pynt med frisk brøndkarse.

Vin forslag

Chablis eller vin på Marsanne druen.
 

 

Alle festemner