Persille gnocchi

Persille-gnocchi med bagte cherrytomater

(4-6 personer)

Gnocchi

360 g frisk ricotta
80 g revet parmesan
150 g mel
En god håndfuld bredbladet persille, hakket groft
3 æg
Salt og peber

Til servering

1 dl god olivenolie
½ dl rødvinseddike
80 g parmesan, fintrevet
Tallerkensmækkerblade eller basilikumblade til pynt

Bland alle ingredienserne godt sammen i en skål, indtil du har en let klistret dej. Del dejen i to og rul den ud i pølser a ca. 3 cm tykkelse. Drys evt. bordpladen med en smule mel udrulning. Skær pølserne i ca. 2 cm længder. Stil på køl og tilbered tomaterne.

Tomaterne

16-24 røde cherrytomater på stilk, klippet i mindre klaser
10-12 gule cherrytomater, skåret i halve
Olivenolie
2 fed hvidløg, knust
Salt og peber

Tænd ovnen ved 150 grader. Kom tomaterne på en bageplade eller i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Bland olie og hvidløg sammen og hæld det over tomaterne. Krydr med salt og peber. Bag tomaterne, indtil de er let bagte, og skindet revner en smule på tomaterne – ca. 30 min. Kog imens dine gnocchi i letsaltet vand i ca. 3 min. Sigt vandet fra og fordel de varme gnocchi i dybe tallerkner. Bland olie og rødvinseddike sammen. Anret tomaterne med gnocchi og kom et par skefulde olie/eddike over retten. Drys med revet parmesan, pynt med tallerkensmækkere eller basilikum og server med det samme.

Vin forslag

Vine på Pinot Grigio eller Arneis druen.
 

 

Alle festemner