Inspiration til at skrive et bryllupskort

Hvad skal der stå i et bryllupskort? Hvor langt skal det være? Hvor personligt skal det være? Hvad skal man undlade at skrive i et bryllupskort? Disse spørgsmål og mange flere vil vi forsøge at give dig svar på i denne store guide. Så kan den store dag bare komme an!

Uanset dit forhold til brudeparret bør du lægge tid og kærlighed i forfatningen af et bryllupskort, da disse kort ofte betyder rigtig meget for det nygifte par.

Tilbage til bryllup >

Hvad skriver man i et bryllupskort? Det er der ikke noget entydigt svar på. Det kommer an på hvor godt du kender brudeparret, og hvordan de er som personer.

Er det et bryllupskort til dine bedste venner, familie, eller blot bekendte? Og er det religion, humor eller romantik, der kendetegner deres forhold til hinanden. Det har en stor betydning for, hvad der skal stå i kortet. Vi giver her inspiration og bud på indhold til dit bryllupskort, hvad end det er til venner, familie eller bekendte. 

Bryllupskortet er måske ikke det første i ens tanker, når man skal til bryllup. Men bryllupskortet har en enorm stor betydning, for kortet bliver ofte gemt og set tilbage på som et dejligt minde for brudeparret – og så er det altså rart, hvis man som gæst har gjort sig umage med at skrive noget meningsfuldt, der passer i den relation,  man har til brudeparret. 

Bryllupskort til vennerne

Skal du til bryllup ved dine rigtig gode venner, så vil det være oplagt at tage udgangspunkt i en oplevelse, som I har haft sammen, og som kan relateres til brudeparrets stærke bånd sammen.
Det er helt okay at bruge humor, hvis de har let til latter, og I har et nært forhold. Det kan også bruges mere personligt, hvor du bruger bryllupskortet som en måde at udtrykke din glæde over jeres venskab, og hvor du hylder deres kærlighed til hinanden. Et bryllupskort må gerne være internt, da det er din hilsen til brudeparret og ikke til de andre gæster, som nødvendigvis ikke behøves at forså referencer.
Vigtigst er, at du skriver kortet efter det forhold, som du har til brudeparret og hvad der passer til deres personlighed.

Bryllupskort til familien

Skal du til bryllup ved et nært familiemedlem, så er bryllupskortet en god måde at udtrykke de følelser, som man måske ikke går og siger til hinanden i hverdagen. Derfor må det gerne være personligt. Fokuser eksempelvis på jeres livslange forhold, og hvorfor brudeparret passer så godt til hinanden. Har de ændret sig i en bedre retning i forhold til inden, de mødte hinanden? Der må gerne bruges humor, men måske ikke i så høj en grad, at det overskygger det rørende element i din hilsen. Men igen, så tilpas kortet til de typer, som brudeparret er. 

Bryllupskort til bekendte

Er du inviteret til bryllup ved et brudepar, hvor I kun er bekendte, så kan det være svært at finde ud af, hvad der skal stå i bryllupskortet. Pas på med at gøre det for personligt eller for humoristisk, hvis ikke du kender parret for godt. Vælg hellere en lidt mere formel tilgang, hvor du skriver en kærlig hilsen og tilføjer et kendt citat eller en sjov lille ekstrabemærkning, som brudeparret tydeligt kan tyde er en humoristisk sætning. 

Citater til bryllup

Herunder har vi opstillet eksempler på henholdsvis kærlige, sjove og formelle citater, som du kan tage udgangspunkt i, når du skal skrive dit bryllupskort.

Den kærlige

  • Vær gavmild med kærligheden. Den er det eneste, der vokser, jo mere man ødsler med den.
  • Kærlighed er en gave. Tak fordi vi må være med til at åbne jeres og fejre den med jer. 
  • Elsk at blive gift, for at blive gift er at blive elsket, - Louis Kristensen
  • Kærlighed er livet. Og hvis du går glip af kærlighed, går du glip af livet, - Leo Buscaglia

Den sjove

  • At være gift er som med ethvert andet arbejde – det hjælper på tingene, hvis du kan lide din chef!
  • Når to bliver til en, bliver matematikken meget nemmere. Tillykke med sammenlægningen. 
  • Hvis en ægtemand ofte bliver skældt ud af sin kone, behøver han ikke fortvivle. Det betyder jo kun, at hun ikke har opgivet ham helt, - Walter Winchell
  • Den ideelle ægtemand er altid høflig overfor sin kone. Han flirter aldrig med andre kvinder, skænder ikke, roder ikke, drikker ikke, eksisterer ikke, – Marlene Dietrich

Den formelle

  • Tak fordi vi må fejre et af livets store øjeblikke med jer.
  • Gift dig ikke med den, du kan leve med – men gift dig med den, du ikke kan leve uden.
  • At finde hinanden er begyndelsen, at blive sammen er fremskridt, at samarbejde er succes, - Henry Ford
  • Et godt ægteskab er i bund og grund en konkurrence i at være mest generøs, - Diane Sawyer

Herunder finder du et par ideer, du kan bruge som de er eller tage udgangspunkt i i en længere bryllupshilsen.

1.
Lykken er som en lille fugl,
der flyver og kommer tilbage.
Gid den hos jer må finde skjul,
og blive der alle jeres dage.

2.
Lad aldrig solen gå ned over et skænderi. Afslut hver dag med et kys. 

3.
Always remember that in the word ’wedding’ ’WE’ comes before ’I’…

4.
Tillykke med brylluppet. Må dette kapitel i jeres liv blive langt og begivenhedsrigt. 

5.
Husk! Ægte kærlighed er at stå sammen på de gode dage og endnu tættere på de dårlige. Hjertelig tillykke med brylluppet. 

 

 

Alle festemner