Fastelavnsboller

Stort udvalg af lækre og nybagte fastelavnsboller

Fastelavnsboller – en lækker og meget gammeldags spise

Fastelavnsboller er en favoritkage blandt børn og voksne. Og den lækre, søde kage med creme og flødeskum har flere år på bagen, end man måske lige skulle tro.

Mange af os ser frem til den tid på året, hvor fastelavnsbollerne ligger smukt side om side i landets bagervinduer. Eneste udfordring er at skulle vælge imellem den gammeldags med flødeskum og de mere moderne versioner med creme, men heldigvis er det at spise fastelavnsboller jo ikke en engangsforestilling. Vælger man forkert første gang, er det bare op på hesten igen. 

Fastelavnsboller hænger historisk set sammen med Middelalderens faste, som man afholdte i 49 dage op til påskesøndag. Under den lange faste var det forbudt at spise kød og hvedebrød, ligesom mælk og alkohol var no-go – disse fødevarer ansås for at være luksusspise, og at mæske sig i luksus harmonerede ikke ligefrem med den kristne påskes begivenheder.

Derfor holdte man store fester inden fasten, hvor man proppede sig med netop disse fødevarer – og heriblandt altså den originale fastelavnsbolle. Bollen, der netop var mere bolle end kage, var bagt på hvede og fyldt med sukater og rosiner. Den blev kogt i en time, hvorefter den snildt kunne holde sig i op til et år – belejligt i trange tider! 

Fastelavnsboller – med og uden creme

Den berømte kogebogsforfatter Frøken Jensen tog fastelavnsbollen til næste niveau. Hun puttede margarine i bollerne inden tilberedningen og vupti; fastelavnsbollen var blevet et wienerbrød – nærmest som vi kender dem i dag.

Med det kulfyrede komfurs udbredelse i omkring 1850 blev det muligt at bage sine egne fastelavnsboller – og derfra er det kun gået én vej med fastelavnsbollens popularitet. Og hvorfor ikke kaste sig over sin egen version? Om den skal være med eller uden kardemomme, med creme, fllødeskum eller måske begge dele, er jo helt op til en selv.  Det kan næsten ikke gå galt, så slutresultatet skal nok blive lækkert. Tjek evt. vores tilbudsavis for råvarer til din perfekte fastelavnsbolle.

Groft sagt kommer fastelavnsbollen i dag i to varianter: En med flødeskum og en med creme. Flødeskumsmodellen, den ”gammeldags”, er skåret over på midten, hvorefter der er puttet flødeskum, og nogle gange creme eller syltetøj, ind imellem. Den mere moderne er en indbagt version med vaniljecreme i midten. Om man er til den ene eller den anden er en smags sag, men der er ingen tvivl om, at begge fungerer perfekt til eftermiddagskaffen. Begge versioner fås naturligvis i din lokale Bilka-bager.

Tre tips til at få mest ud af din fastelavnsbolle

  1. Bager du selv din fastelavnsbolle, kan du med fordel forberede dem aftenen før, du skal bruge dem. Efterhæv bollerne i køleskabet og bag dem, lige inden du skal servere dem.
  2. Kom mel på bordet. For at undgå, at dejen går i stykker, når du ruller den ud, skal du komme godt med hvedemel på bordet.
  3. Slå dig løs! Eksperimenter bare med fastelavnsbollerne. Kom det fyld i, du har lyst til – grunddejen er taknemmelig, så der skal meget til, før end det går galt!

 

Mere om Bilka

Læs mere om Bilkas frugt- og grøntafdeling

Læs mere om Bilkas slagterafdeling

Læs mere om Bilkas Bager