SPICEyou - Økologiske Krydderier

Vi har nok alle på et tidspunkt stået og tænkt: ”hvad kommer jeg lige i den kødsauce, så den smager af noget” – og et hurtigt kig i skuffen afslører blot det sædvanlige paprika, salt og peber…

Vi begyndte for år tilbage at eksperimentere med forskellige slags krydderier og blande en masse sammen. Nogle af blandingerne fejlede helt, og andet blev ret godt… så hvorfor ikke dele det med alle Jer andre.
Så til dig som også savner smag, eller dig som blot har en travl hverdag hvor det hele – især aftensmaden helst skulle have været lavet for en time siden kommer her en hjælpende hånd.
Hvad enten du skal tilberede kylling, fisk, kød, grøntsager eller måske en lækker dressing, kan du bruge vores lækre blandinger eller et rent krydderi der giver maden den rigtige smag – 100% ØKOLOGISK.
Alle vores produkter bliver pakket og sendt fra vores lager på gården.Vi har delt vores krydderi-erfaringer med Jer alle, og vi synes selv det er blevet ret lækkert – så værsgo og god fornøjelse.

Claus Pych & Louise Gormsen

Vi er henholdsvis 39 og 37 år, og bor på et nedlagt landbrug i Glumsø. Vi har Albert på 4 år og elsker at eksperimentere i køkkenet. Vi brænder for vores nye lille forretning, og håber I vil tage godt imod os.