BØRN & UNGES SUNDHED OG TRIVSEL

Bilka er for hele familien. Derfor gør vi også en aktiv indsats for at bakke op om børn og unges trivsel og sundhed. Læs mere om, hvad vi gør herunder.

Salling Fondene donerer via Bilka 2 millioner kr.

I Bilka står børn og unges sundhed og trivsel os meget nært, og derfor har vi indstillet en række lokale projekter landet over til donationer. I 2020 har Salling Fondene sammenlagt doneret 2 mio. kr. til i alt 10 forskellige, lokale projekter, der hver især sætter et aftryk på børn og unges sundhed og trivsel.

Randers

224.000 kr. til Randers FC Fonden, som står bag et 2,5 årigt sundhedsfremmende undervisningsforløb for børn mellem 7-14 år, hvor der er fokus på sund mad og motion. Donationen går til undervisning, udarbejdelse af materiale, trænere og andet som skal hjælpe projektet i mål.  

 

Hundige

250.000 kr. til BROEN Greve, som hjælper udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv. Donationen går til økonomisk støtte til kontingenter, udstyr til fritidsaktiviteter og etablering af udeaktivitetsrum.

 

Næstved

350.000 kr. til BROEN Næstved og Frivilligcenter. BROEN Næstved hjælper udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv. 250.000 kr. går til økonomisk støtte til kontingenter og udstyr til fritidsaktiviteter. Derudover har Bilka doneret 100.000 kr. til udendørsaktiviteter ved Frivilligcenter Næstved.

 

Slagelse

150.000 kr. til Det Danske Spejderkorps i Slagelse, som arbejder med at styrke det aktive friluftsliv blandt børn og unge. Donationen går til etablering af en bålhytte, som skal være med til at styrke fællesskabet blandt spejderne og gøre spejderlivet attraktivt.

 

Skalborg

242.000 kr. til St. Restrup Idrætsforenings, som arbejder med at få flere børn og unge til at dyrke motion. Donationen går til modernisering af de fysiske rammer – både ude og inde – som skal hjælpe med at få flere børn og unge til at dyrke motion.

Vejle

250.000 kr. til Dragehaven i Vejle, som er et grønt område, der anvendes som mødested for lokalsamfundet. Donationen går til en makeover af Dragehaven, så den forvandles til et grønt område, hvor byens beboere har lyst til at mødes på tværs af alder, etnicitet og social baggrund. 

 

Herning

103.000 kr. til FDF Sunds, som arbejder med at styrke det aktive friluftsliv blandt børn og unge. Donationen går til nyt sejl på skibet Lamprenen, så mere end 150 børn og unge igen kan få vind i håret på det store hav.

 

Esbjerg

250.000 kr. til Fritidsbutikken, som hjælper økonomisk trængte familier i Esbjerg, som skal have hjælp til at blive en del af foreningslivet. Donationen går til, at Fritidsbutikken nu kan tilbyde familieidræt til økonomisk trængte familier. 

 

Kolding

155.000 kr. til ’Harte i bevægelse’, som er et samarbejde mellem Harte Skole, Harte G&IF, Fritidsklubben og Harte Fritidscenter, der skal sikre mere aktivt liv blandt børn, unge og deres familier i Harte. Donationen går til en cykelbane, parkourbane og flere andre udearealsaktiviteter, som kommer hele Harte til gode. 

  

Bilka OneStop Fields

125.000 kr. til Grundejerforeningen Ørestad City, som opfører kulturelle eventyrinstallationer til gavn for hele områdets brugere. Donationen går til en række eventyrinstallationer, som borgerne kan opholde sig ved, lege på eller blot nyde synet af.  

SKOLE OL

Skole OL er et landsdækkende stævne, som hvert år giver tusindvis af folkeskoleelever i 4.-8. klasse sved på panden. Skole OL bygger på de tre værdier: fællesskab, færdighed og fairplay. Bilka har siden 2018 sponsoreret både de indledende stævner og landsfinalen med sunde madpakker, drikkevarer og frugt og grønt til alle deltagere.

LØKKEFONDEN

Bilka støtter LøkkeFonden, der arbejder for at få udfordrede, unge drenge i alderen 14-25 år til at opnå en mere struktureret hverdag, en sundere livsstil og et højere fagligt niveau. Det gør de blandt andet ved en dedikeret faglig indsats i deres DrengeAkademi og ved at udfordre drengene på både selvtillid og sammenhold, når de i LøkkeFondens Challenge skal cykle 500 km på 5 dage.

DONER DIN PANT TIL BØRN OG UNGE

I Bilkas 18 hypermarkeder (eksklusiv A-Z Hjørring) har du mulighed for at donere din pant til et lokalt projekt, der gavner børn og unges sundhed og trivsel. For hver krone du giver i pantdonation, fordobler din lokale Bilka beløbet og sørger for, at pengene gør noget godt for børn og unge i dit lokalområde. Hør mere om det tiltag, der støttes i dit lokalområde, i din lokale Bilka.

BILKAS LOKALE PANTDONATIONS-PROJEKTER

 

Tilst
Du støtter TST Tilst Ungdomsfodbold, som er en klub, hvor en masse lokale børn og unge spiller fodbold. Donationen går til nyt tøj til 5 ungdomshold.

Skalborg
Du støtter Julemærkehjemmet Hobro, som hjælper børn, som ikke trives i dagligdagen. Donationen går til at hjælpe flere børn til at få et ophold på Julemærkehjemmet i Hobro.

Hundige
Du støtter BROEN Greve, som hjælper socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt og andre fritidsaktiviteter. Donationen er med til at sikre, at udsatte børn i Greve kommune kan blive en del af en sportsklub eller forening.

Odense
Du støtter Ung Uden Mobning, som arbejder med at forebygge og håndtere mobning. Donationen går til at lave flere workshops for forældre, hvor de får redskaber til at tackle mobning. Der bliver også lavet tiltag til skolerne, hvor lærere, der oplever mobning i klasserne, får redskaber til at håndtere mobning.

Ishøj
Du støtter Næstehjælperne Ishøj, som hjælper udsatte borgere i deres dagligdag. Donationen går til aktiviteter som julefrokost, fredagshygge og fællesspisning, der er med til at skabe venskaber, så ingen bliver overladt til sig selv.

Slagelse
Du støtter Julemærkehjemmet Skælskør, som hjælper børn, som ikke trives i dagligdagen. Donationen går til flere udflugter og oplevelser for børnene på Julemærkehjemmet.

Næstved
Du støtter BROEN Næstved, som hjælper socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt og andre fritidsaktiviteter. Donationen er med til at sikre, at udsatte børn i Næstved kommune kan blive en del af en sportsklub eller forening.

Holstebro
Du støtter FC FRI-special, som er et hold børn i alderen 8-13 år med særlige behov, som spiller fodbold i klubben Nr. Felding GIF fodboldafdeling. Donationen går til sociale arrangementer, spillertøj til holdet og til at skabe glæde og sikre, at spillerne får mulighed for mange gode oplevelser sammen.

Esbjerg
Du støtter de Hjemløses Venner i Esbjerg, som er en frivillig organisation, der hjælper udsatte – herunder hjemløse lokalt i Esbjerg Kommune. Donationen går til bl.a. indbo og køkkengrej, når de får en bolig, klubaktiviteter for børn, bøger til uddannelse, cykler og andre nødvendige ting for at komme et skridt videre i livet.

 

Vejle
Du støtter BROEN Vejle, som støtter socialt udsatte børn og unge med kontingent og udstyr til idræt og andre fritidsaktiviteter. Ekstraordinært i Vejle hjælper BROEN børn på efterskole ved at betale indmeldelsesgebyr og hjælpe forældre med at søge midler gennem kommunen.

Kolding
Du støtter Seest Boldklub, som er en fodboldklub med plads til alle. Donationen går til at tilgodese ungdoms- og udviklingshold med nye bolde, fodboldstævner og andre tiltag for børn og unge i klubben.

Horsens
Du støtter ungdomsarbejdet i HIC Basket, som er en af Danmarks største basketballklubber. Donationen skal gå til arbejdet med børn og unge, så flere børn får lyst til at dyrke motion.

Onestop Fields
Du støtter Ørestad IF, som er hele Ørestads idrætsforening. Donationen går til de forskellige underafdelinger i Ørestad IF og hjælper med indkøb af træningsudstyr i form af gymnastikredskaber, bolde, træningstøj, træningsudstyr og spillerdragter.

Viborg
Du støtter Viborg Gymnastik Forening, som er en gymnastikforening med plads til alle. Donationen bruges til at fremme børnegymnastikken og det sociale fællesskab for børnene i VGF.

Sønderborg
Du støtter Sønderborg Garden, som består af mange lokale unge, der finder glæde og værdi i gardens arrangementer. Donationen hjælper Sønderborg Garden, når de skal til DM og EM for gardere, hvor de har brug for støtte til turene frem og tilbage samt forplejning under disse store arrangementer.

Herning
Du støtter Red Barnet Herning, som hjælper sårbare børn i lokalområdet. Donationen skal hjælpe med at give børnene nogle gode oplevelser, fx udflugt til en forlystelsespark eller tilskud til Red Barnets lokale sommerlejr.

Hillerød
Du støtter Natteravnene Hillerød, som har til formål at skabe lokal tryghed og livsglæde – især blandt børn og unge i det offentlige rum. Donationen går til videreuddannelse af Hillerøds Natteravne.

Randers
Du støtter Selvhjælp Randers, som har til formål at støtte borgere i Randers, der står i en vanskelig livssituation. Donationen går specifikt til at hjælpe sårbare børn og unge i Selvhjælp Randers.