Hækleforklaringer

Lær mere om hækling

Hækleforklaringer og forkortelser:

Kædemaske forkortet km: Stik nålen gennem en maske, slå om, træk garnet igennem og gennem løkken på nålen.

Fastmaske forkortet fm: Stik nålen igennem en maske, slå om, træk garnet igennem, slå om og træk garnet gennem de 2 løkker på nålen

Halv stangmaske forkortet hstm: slå om, stik nålen igennem en maske, slå om, træk garnet igennem (der er nu 3 løkker på nålen), slå om og træk garnet igennem alle tre løkker på en gang.

Stangmaske forkortet stm: Slå om, stik nålen igennem 1 maske, slå om, træk garnet igennem, så er der 3 løkker på nålen, slå om, træk garnet igennem de første 2 løkker, slå om og træk garnet igennem de sidste 2 løkker på nålen.

Dobbelt stangmaske forkortet dbstm: Slå garnet 2 gange om nålen, stik nålen igennem en maske, slå om, træk garnet igennem, så er der 4 løkker på nålen, slå om, træk garnet igennem de første 2 løkker, slå om, træk garnet igennem de næste 2 løkker, slå om og træk garnet igennem de sidste 2 løkker –

Krebsemasker
: er fm, som hækles fra venstre mod højre, dvs. baglæns (start med 1 lm).

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse