At lukke af

Strikketips af Astrid Salling

Når enden er god, er alting godt. Sådan er det også med strikketøjet.

Når du er færdig med dit strikketøj og skal afslutte, så skal du lukke af, som det hedder. Det kan gøres på forskellig vis. Her er den letteste.

Du lukker af fra retsiden af dit strikketøj og i samme slags masker som du har strikket med. Hvis du har strikket et halstørklæde i retstrikning, så afslutter du i ret. Hvis du har strikket rib, som afslutningen på et ærme, så afslutter du også i rib. Dette giver den pæneste afslutning. Og for ribben så forbliver den elastisk.

Sådan gør du
Alle masker skal være på venstre strikkepind, som hvis du skulle strikke en pind til. Du strikker to masker, de er på højre pind. Så trækker du den bagerste maske på højre pind over den forreste maske på den højre pind. Strik en maske til og træk igen den bageste over den forreste. Dette fortsætter du med. Der vil hele tiden max. være to masker på højre strikkepind. Når du når til sidste maske trækker du tråden gennem den og trækker til. Voilá!

atlukkeaf

lukkeaf

lukkeaf

lukkeaf

lukkeaf

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse