Flot nissehue til børn

Strikkeopskrift af Astrid Salling - middel

De sidste par år har jeg ønsket mig at finde en ordentlig nissehue. En lækker en. Jeg har ikke rigtig kunne finde en, så hvorfor ikke strikke en selv?

Den holder mere end et år, den luner, den kan bruges af de rigtig juleglade, og som en rigtig hue.

Så slipper jeg for at se på de der pap-agtige stive nissehuer, der vimser rundt mange steder. De er bare ikke særlig fede og de kan på det nærmeste ødelægge julehyggen. Siger det bare. Jeg kan ikke lide dem.

Så her er en opskrift på en strikket nissehue til børn i blød baby-uld.

Mønster
Nissehuen passer til en hovedstørrelse på 52 cm. Den passer til et barn på ca. 9 år.

Jeg har strikket i to tråde, på rundpind str. 4, 50 cm lang.

Jeg har brugt 1 nøgle hvid og 2 nøgler rød.

I stedet for den traditionelle pompom har jeg strikket ”dutten”- den runde kugle for enden, og fyldt den med en kugle vat.

Pind 1: Slå 90 masker op med to tråde hvid. Du kan dele garnnøglet i to, så du kan strikke med to tråde.
Pind 2-10: Strik vrang (Dette er på retsiden, det skal være ”pelskanten”).
Pind 11-34: Skift til rød og strik ret til det røde stykke måler 14 cm.
Pind 35: Strik hver 9. og 10. maske sammen.
Pind 36-40: Strik ret runden rundt.
Pind 41: Strik hver 8. og 9. maske sammen men start ved maske 5, så indtagningerne bliver forskudt.
Pind 42-46: Strik 5 runder ret.
Pind 47: Strik hver 7. og 8. maske sammen.
Pind 48-52: Strik ret runden rundt.
Pind 53: Strik hver 5. og 6. maske sammen.
Pind 54-64: Strik ret runden rundt.
Pind 65: Strik hver 4. og 5. maske sammen.
Pind 66-76: Strik ret runden rundt. På den sidste runde fordeler du maskerne på fire strømpepinde.
Pind 77: Strik hver 4. og 5. maske sammen.
Pind 78-88: Strik ret runden rundt.
Pind 89: Strik hver 3. og 4. maske sammen.
Pind 90-99: Strik ret runden rundt.
Pind 100: Skift til hvidt garn, 4 tråde. Du laver tre små nøgler fra det store nøgle. Strik ret.
Pind 101: Strik vrang runden rundt og tag ud i hver anden maske.
Pind 102: Strik vrang runden rundt.
Pind 103: Strik hver 3. og 4. maske sammen.
Pind 104: Strik 1. maske vrang, derefter strik 2. og 3. maske sammen i vrang.
Pind 105: Afslut ved at trække trådene igennem de resterende masker.

Du kan hjælpe andre kunder, når du fortæller om dine erfaringer og oplevelser med produktet. Vær den første til at skrive en anmeldelse