Afdeling Q

Fasandræberne - Jussi Adler-Olsen

Krimi- og spændingsbøger
I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen sk...
Læs mere
Beskrivelse Specifikationer

Beskrivelse

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte ni år senere melder sig og tilstår, at han stod bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men af uransagelige årsager lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet foran vicekriminalkommissær Carl Mørck, der er leder af politiets Afdeling Q. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at det må være en fejl, at sagen er havnet hos ham, men da han begynder at grave lidt i materialet, opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder Carl Mørck nu at efterforske en sag, der trækker spor fra den usle posedame Kimmie til 3 af landets mest magtfulde mænd, som leder desperat efter hende, fordi hun har en viden, som kan knuse dem. Men finder de hende? Og er det virkelig, hvad de ønsker? Klapjagten er begyndt!

Om forfatteren
Jussi Adler-Olsen debuterede som romanforfatter i 1997 med Alfabethuset og skrev derefter Og hun takkede guderne og Washington Dekretet. I 2007 udkom første bind i serien om Afdeling Q, Kvinden i buret. Derefter fulgte Fasandræberne, Flaskepost fra P samt Journal 64, og i 2012 udkom femte bind i serien, Marco Effekten. Bøgerne sælges i flere end 120 lande, og filmrettighederne til de fire første bind i Afdeling Q-serien er købt Zentropa. Kvinden i buret havde biografpremiere i efteråret 2013.
Se mere