TV

Udviklingen inden for TV skærme er gået lynhurtig de seneste år. Her på Bilka.dk kan du både finde de mere almindelige skærme til fordelagtige priser samt de nyeste og bedste skærme med fantastisk billedkvalitet fra kendte tv-producenter

Populære brands

Sådan vælger du det rigtige TV

Er du på udkig efter et nyt TV, men er i tvivl om hvilket et du skal vælge? I denne guide hjælper vi dig med at finde det TV der passer bedst til dine behov, så du får meget mere glæde med dit fjernsyn.

Opsætning af Chromecast

Har du fået en Chromecast? Så kan vi vejlede dig i tilslutning og konfiguration af din Chromecast. I vores guide kan du bl.a. læse meget mere om tilslutning af Chromecast og Chromecast Ultra. Du kan også se en videoguide til opsætning af Chromecast.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål til TV

TV og fladskærme

Oplevelserne og mulighederne med et nyt TV er i dag markant anderledes, end det fjernsyn for år siden havde at byde på. Da TV blev præsenteret i 1926 af John Logie Baird, var det markant anderledes, end det vi kender i dag fra moderne fladskærme. De efterfølgende år efter præsentationen af TV'et begyndte BBC at sende TV udsendelser som et forsøg.

Det bemærkelsesværdige i udviklingen af fjernsyn og TV er, at der de seneste år er sket markant mere end der skete de første årtier siden fjernsynet kom til verden. Først i 1967 kom farvefjernsynet f.eks. til Europa. Siden de første TV så dagens lys i 1920´erne er der sket rigtig meget. Udviklingen vi har set de sidste 5 år er dog enestående i forhold til den tidligere udvikling indenfor TV og skærme.

Du kan finde den helt rigtige fladskærm fra nogle af de mange producenter som Samsung, Philips, LG, SONY og Prosonic

Smart TV: Brug dit TV som det passer dig

Rent teknologisk er de TV som fylder i de danske hjem markant anderledes end de første TV apparater som samlede forundrede seere. Udover skærmene i dag er få millimeter tykke imod de gamle billedrørs kasser, så er teknologien totalt ændret. Det skyldes ikke mindst vores måde at bruge TV og fladskærme på i dag.

Tiden hvor alle sad foran skærmen med kaffen og småkagerne klar til at se Bengt Burg i Lykkehjulet er ved at være ovre. TV seere i dag afventer ikke bare, at der kommer en dokumentar, en TV serie eller en film, som de ønsker at se. Vi er i dag meget mere opmærksomme på, hvad vi ønsker at se, når vi ser TV og mulighederne er rigtig gode med streaming tjenester som Netflix, HBO, Viaplay, TV2 Play og mange flere.

Med et Smart TV er du hele tiden på nettet og har adgang til uanede mængder godt indhold fra alle de forskellige udbydere, som arbejder hårdt for at tilbyde fantastiske serier og film. Det ses bl.a. hos streaming tjenesten Netflix, som selv har skabt den succesfulde serie House og Cards. Udover adgangen til de mange film og serier, så har du via Smart TV adgang til spil og meget andet. Det vigtigste er den frihed, som det giver dig at kunne vælge den TV serie eller film, du ønsker at se – og ikke mindst, hvornår du ønsker at se din foretrukne tv-serie.

TV teknologien i dag

Det er efterhånden noget tid siden at trenden gik imod tynde fladskærme som nærmest kunne gå i et med væggen. Da Plasma tv og LED skærme begyndte at blive allemandseje, satte det standarden for, hvordan moderne TV skulle udformes. Det skal nemlig være næsten papirtynde. Fokus på de tynde skærme har dog tidligere resulterede i fjernsyn med ret dårlig billedkvalitet, fordi fokus hovedsageligt lå på designet.

Nutidens fladskærme er stadig meget tynde og der er ingen tvivl om, at det for mange stadig er afgørende at tv'et er i et slankt design. I dag er der dog meget fokus på kvaliteten af billedet og den generelle oplevelse, du får med dit TV, når det er tændt - og ikke bare hvordan det ser ud, når det hænger på væggen. Teknologien er nok noget af det vigtigste, og der er ingen tvivl om, at vi fremover kommer til at se nogle billeder på nye tv skærme, som man ved første øjekast vil tro er løgn. Udtryk som Smart TVOLEDQLEDUHD og Apple TV kan derfor være med til at forvirre rigtig mange.

Større og større fladskærme

Producenterne oplever også, at kunderne foretrækker meget store skærme. Det kan have noget at gøre med, at oplevelsen bare bliver markant stærkere, og der ikke er noget, der tyder på, at man skulle skade sine øjne ved at sidde tæt på tv skærmen.

Voksne har sikkert haft en frygt, når børnene sidder helt tæt på skærmen, hvilket i øvrigt skyldes, at de ikke på samme måde som voksne kan lukke det ude som sker rundt om tv'et og derfor har brug for at sidde helt tæt på for at fokusere på skærmen. Før i tiden var en fladskærm på 32 tommer en ret stor skærm, men i dag hvor skærmen fylder hele tv'et, så er det ikke ualmindeligt med 55 ", 65 " eller 75 " skærme og i løbet af den nærmeste fremtid kommer vi formentlig til at se endnu større skærme på markedet.