Tips til hurtig fedtforbrænding
Når du påbegynder hjemmetræning er det vigtigt at være opmærksom på din fedtforbrænding. Vi giver dig derfor en række korte tips til, hvordan du hurtigere kan forbrænde fedt.
1. Kontrolér din vejrtrækning
Husk at trække vejret gennem næsen. Ved at trække vejret gennem næsen når du træner er du med til at øge din udholdenhed og samtidig stabilisere din hjerterytme. En øget udholdenhed betyder at du vil kunne træne længere tid og dermed forbrænde flere kalorier.
2. Intervaltræning
En af de bedste metoder til at øge din fedtforbrænding er ved intervaltræning. Istedet for at have en konstant træningsbelastning vil du med fordel kunne varriere tempoet i din træning og derved øge din forbrænding. Indsæt f.eks. små spurter i træningen som variation til den moderate træning. Efterhånden som du kommer i bedre form vil du kunne forlænge perioderne med spurttræning.
3. Start med styrketræning
Det tager ca. 15 minutter at varme kroppen op og begynde at forbrænde fest. Du kan derfor med fordel begynde din træning med styrketræning. Styrketræningen vil fungere som opvarming for kroppen og du vil derfor få maksimal fedtforbrænding, hvis du efter opvarmningen anvender løbebånd, crosstrainer eller motionscykel.
4. Vægttræning
At opbygge muskelmasse er med til at øge din fedtforbrænding, da muskler konstant forbrænder fedt. Sørg derfor også for at tænke på muskelopbygning udover motionstræningen. Du kan derfor starte din træning med let styrketræning, hvilket også vil medføre at du forbrænder fedt selv når du sidder stille.
5. Læg rutinerne bag dig
En vigtig faktor i forbindelse med øget fedtforbrænding er varrieret træning, da det vil forbrænde flere kalorier. Husk derfor flere forskellige træningsformer når du ønsker at øge forbrændingen. En god idé er at kombinere både løb, cykling, svømning og styrketræning, da kroppen derved ikke bliver vænnet til en specifik træningsform.
6. Ret ryggen
Manglende optagelse af ilt til lungerne vil medføre at du forbrændrer mindre fedt. Optagelsen af ilt hænger sammen med kroppen position når du træner. Sørg derfor for at rette ryggen ved alle former for træning, da det vil resultere i højere fedtforbrænding.