Autostoleguide

Bilka har gjort det nemt for dig at vælge den rigtige autostol. Vi sælger kun testede autostole i høj kvalitet, til markedets bedste priser. Det behøver nemlig ikke være dyrt at beskytte sit barn, med et af markedets bedste produkter.

Størrelser

Grp. 0+ (0-13 kg. eller 0 til 15 mdr.)
Barnet første autostol er en såkaldt babyautostol, som kan bruges fra fødsel til 13 kg. Babyen vender ryggen mod kørselsretningen i stolen, der kan monteres på bagsædet – eller forsædet, hvis airbaggen er slået fra.

Grp. 1 (9-18 kg. eller 9 mdr. til 4 år.)
Ca. 9 mdr. Når barnet kan sidde selv er det tid for dens næste stol. Her kan man vælge mellem bagudvendte og forudvendte stole, der kan placeres på enten bagsædet eller forsædet.

Grp. 2/3 (15-36 kg. eller 3 år til 12 år)
Når barnet er nået denne vægtklasse er det tid til den næste autostol. Barnet er bedre beskyttet mod sidekollision i en rigtig autostol, end ved en selepude.

Udvalgte gode råd fra TAENK.dk

Barnet skal spændes fast i godkendt udstyr, der passer til højde og vægt. Det koster et klip i kørekortet, hvis man kører med en passager under 135 cm, der ikke er spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, som passer til højde og vægt.

Autostolen skal have en af disse godkendelser: ECE 44-04 eller 44-03 (fælleseuropæisk standard reguleret af FN). I praksis betyder det, at stolen skal være forsynet med en mærkat med E (for europæisk godkendelse), angivelse af den pågældende vægtklasse og at den lange talrække under eller efter E-mærket starter med tallene 44-04 eller 44-03.

Du undgår bøder ved at bruge en godkendt autostol. Men TAENK.dk's test viser, at det langt fra er en garanti for at stolen yder en god beskyttelse af barnet. Vælg derfor blandt de autostole, der klarer sig godt i TAENK.dk's test.

TAENK.dk anbefaler IKKE at bruge en brugt autostol under nogen omstændigheder.

Tjekliste fra TAENK.dk ved køb af autostol

  • Køb en autostol, der har klaret sig godt i test – helst til karakteren 'god' fra ADAC eller TAENK.dk
  • Stolen skal passe til barnets størrelse. Barnets hoved må ikke nå op over kanten af stolen (hovedstøtten)
  • Tjek at de indbyggede seler kan strammes godt fast til barnet.
  • Hvis barnet fastspændes med 3-punktsselen, skal du sikre, at diagonalselen fastholdes, så den ikke sidder tæt på barnets hals og samtidig ikke kan glide ned over skulderen.
  • Det bedste er at bruge to-tre forskellige autostole, ind til barnet er 135 cm højt (omkring 10-12 års alderen).
  • Det er sikrest at vælge en bagudvendt autostol så længe som muligt, fordi den bagudvendte autostol – når den er korrekt monteret – beskytter barnets hoved og nakke bedre ved frontalkollision. Det vil i praksis sige, ind til barnet vejer cirka 18 kilo (omkring 3 år).
  • Hvis man ønsker en fremadvendt stol, anbefaler vi, at man kigger efter en stol med mavepude, for eksempel Kiddy Infinity Pro.

Om Isofix

Isofix er navnet på et fastspændingssystem til autostole. Systemet er i stigende grad populært hos producenterne, fordi det minimerer risikoen for en af de største farer ved autostole: Faren for at montere dem forkert.

Der er udarbejdet internationale standarder for systemet, som i grove træk består af to beslag, der er monteret på bilens chassis bag bagsædet mellem ryglænet og selve sædet. Autostolen klikkes på plads i de to beslag uden brug af bilens 3-punktssele.

Ukompliceret at montere
Ideen er, at det skal være ukompliceret at montere autostolen i bilen. Med dette system er det i praksis lige let at installere fremadvendte og bagudvendte stole.

Hvis man har en ældre bil uden isofix beslag skal man dog IKKE vælge en autostol med isofix. Selv om disse stole ofte også kan monteres med 3-punktsselen, klarer de sig sikkerhedsmæssigt oftest dårligere med denne monteringsform. Så har du ikke isofix-beslag i bilen skal du vælge en stol, der udelukkende er beregnet til montering med 3-punktsselen.

Indkøbskurv

0 varer i din kurv 0,00 kr.
Leveringspris: 0,00 kr.
Total: 0,00 kr.
Gå til kassen

Køb af en du kender, med 3 gode fordele

  • Bytteservice - også i varehuse
  • 30 dages returret
  • 50 kr maks. leveringspris fra Bilka.dk
garantipris
Vælg venligst en variant
Der er desværre sket en fejl. Prøv venligst igen.
:
:
:
:
: