Aktuel status
Driften er pt. normal
Oftest Stillede Spørgsmål
Spørgsmål om tilbudsavis eller varehuset
Om at handle hos Bilka.dk
Jeg er ny kunde. Hvordan bestiller jeg? Velkommen til Bilka.dk. Her finder du et stort udvalg af alle typer non-food varer. Alt fra trampoliner til fladskærms-tv, fra sofaborde til deodoranter.
Du skal klikke på en vare du er interesseret i for at se varen på sin egen side. Her skal du evt. vælge størrelse og farve, eller andre variationer, men i de fleste tilfælde bare Klikke på knappen 'Læg i kurv'. Du kan nu lægge flere varer i kurven, ved at finde dem på sitet på samme måde. Når du er klar til at gå til kassen, klikker du på 'gå til kassen' i højre side af skærmen.
Spørgsmål omkring en vare
Varen jeg gerne vil have er udsolgt - får I flere af den?
Det er ikke altid vi får flere varer på lager, når der er udsolgt på Bilka.dk. Specielt ikke i situationer med tilbud. Her er et parti af varerne bestilt hjem og fordelt mellem alle Bilka-varehusene, hvor bilka.dk blot er en af mange. Vi beholder dem på siden, da Bilka.dk også er et udstillingsvindue for de fysiske varehuse.
Kundeservice kan desværre ikke svare på om en given vare kommer på lager igen. Vi kan kun opfordre til at kigge på siden en gang i mellem for at se status på varen. Du kan dog være heldig at finde varen i dit lokale varehus. Prøv at give dem et kald:
find dit varehus.
Jeg har brug for mere information om en vare
Under alle varer og de fleste kategorier er der et ”spørgsmål og svar” fane/afsnit. Her kan du stille spørgsmål til andre kunder eller selv hjælpe andre med et svar. For at svare på et spørgsmål skal du have oprette en konto på Bilka.dk. Du skal dog forvente flere dages svartid, da der også er modderering på funktionen for at holde personoplysninger og upassende informationer/sprog væk. Er det mere specifikke spørgsmål, som kun Bilka kan svare på, så kontakt os på
kundesupport@bilka.dk eller på telefon 8778 3090.
Varen jeg købte er nu blevet billigere - betaler I differencen tilbage?
Prisen er gældende fra det øjeblik du gennemfører betalingen. Bilka er en butik med hyppige tilbud. Det vil ikke være muligt for os at lave disse hyppige tilbud, hvis vi dermed også var forpligtiget til at give tidligere kunder samme pris. Alle tilbud ville jo så være gældende fra det tidspunkt vi annoncerer dem, og det vil ikke være fair for de folk som venter til den dag hvor tilbuddet rent faktisk skulle starte og så oplever at hele partiet er solgt på forhånd.
Kan I fortælle mig hvor man ellers kan købe denne vare?
Vores kundeservice kan desværre ikke fortælle dig hvor du ellers kan købe de varer du finder på bilka.dk.
Spørgsmål omkring betaling
De viste priser på sitet er inklusiv dansk moms (25%). Al handel på Bilka.dk foregår på dansk.
Accepter betalingsmetode
Du kan desværre hverken bruge personalekort eller ean-nr, men vi tager imod følgende betalingsmetoder.
Kreditkort
• Dankort,
• VISA/Dankort
• VISA (Dansk udstedt)
• Eurocard/MasterCard
• Visa Elektron
I betalingsfasen får du opgivet, hvilke varer du har bestilt samt den samlede pris. Når du vælger at gå til kassen, bliver du ført til en sikker server hos Payex, hvor du skal indtaste følgende:
• Kreditkortnummer
• Udløbsdato
• Kontrolcifre
Såfremt du ikke udfylder disse felter korrekt, kan Bilka.dk ikke gennemføre dine varekøb. Herefter trykkes på 'Godkend'. Beløbet trækkes først på din konto, når varen sendes fra Bilka.dk. Her sender vi også din endelige faktura og bekræftelse på køb.
Er der sikkert at bestille online?
Bilka.dk ser ikke og kommer ikke i kontakt med dine kreditkortoplysninger. De håndteres på en sikker server hos Payex.
PBS har certificeret Bilka.dk til at anvende denne betalingsform, og det er derfor sikkert at betale med kreditkort.
Vi benytter kryptering så dine informationer er beskyttet mod tredjepart.
Vi kan aldrig komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:
• Varen ikke leveres.
• Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor.
• Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept.
Hvornår trækker I pengene?
Vi trækker først pengene, når ordren er sendt af sted.
Spørgsmål om fragt og levering
Kan jeg afhente min Bilka.dk bestilling?
Det kan desværre ikke lade sig gøre at hente ordrer eller på anden måde blive ekspederet fra Bilka.dk lageret. Du kan dog handle direkte fra vores fysiske varehuse. Vi arbejder på, at gøre det klart hvilke produkter, der kun kan handles på Bilka.dk og hvilke der kun kan handles i de fysiske varehuse. Er du indtil da i tvivl om du kan købe et produkt i dit fysiske varehus, er du velkommen til at kontakte dem:
Find din Bilka
Leveringstid
Leveringstiden afhænger af hvilke produkter du har købt. Den aktuelle tid vil fremgå på produktsiden og i indkøbskurven. Produkterne kan blive sendt fra forskellige lagre rundt om i landet. Det betyder at du ved store køb kan få leveret fra flere forskellige produkter fra forskellige fragtmænd og evt. Post Danmark. Den nøjagtige leveringsform for alle produkter i din ordre kan ses i e-mailen, om at vi har modtaget din ordre, og i den endelige faktura, der sendes når ordren afsendes.
NB: Der tages forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.
Leverer I i mit land?
Vi leverer desværre kun i Danmark, og her kun til brofaste øer.
Kan I lægge min pakke på et aftalt sted?
Det kommer an på den endelige forsendelsesmetode. Prøv at skriv dit ønske i kommentarfeltet ved din adresse, så vil vores fragtmand prøve at imødekomme dit ønske ved relevante produkter.
Jeg har afgivet en ordre
Kan jeg ændre ordren?
Som regel er der sat en større proces i gang, så det er vanskeligt at stoppe din ordre når den først er afgivet. Er der mere en et par dages leveringstid tilbage på din ordre, så prøv at kontakte os med ændringen så hurtigst muligt pr. tlf. efter ordreafgivelse, så vil vi se hvad vi kan gøre.
Hvis jeg ikke er hjemme når min pakke ankommer, hvad sker der så?
Post Danmark vil lægge en seddel i din postkasse, og du kan så efterfølgende afhente pakken på dit lokale posthus. Leveres der med fragtmand, så vil han lægge en seddel, så i sammen kan aftale et andet tidspunkt for levering.
Jeg har brug for at ændre leveringsadressen på min ordre
For at kunne ændre adressen for en afgivet ordre skal du skrive til kundeservice med dit ordrenummer og de nødvendig ændringer. Vores kundeservice vil vende tilbage med information om det var muligt at foretage ændringen.
Min bestilling er en gave, kan jeg tilføje et kort?
Det er desværre ikke muligt, at tilføje kort eller personlige hilsener til din ordre.
Tracking af din ordre
Kan jeg tracke min ordre?
Ordrer der er sendt som pakke får et track-and-trace nummer som du kan slå op hos postdanmark.dk eller gls-sweden.com Der kan godt gå 36 timer før pakken registreres hos Post Danmark.
Kan jeg komme forbi og returnere eller bytte en vare?
Du kan godt selv returnere din vare til online lageret på Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand, men vi kan desværre ikke bytte eller give pengene tilbage direkte på denne adresse. Returnerer du hertil vil der gå op til 7 dage for at behandle din returnering, som havde du sendt den til os.
Du kan dog altid henvende dig med din vare i et hvert Bilka varehus.
Jeg har brug for at returnere en vare
Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen. Varer købt på Bilka.dk er dog omfattet af Bilka’s forbedrede bytteservice, sådan at du inden for 30 dage efter modtagelsen af varen, kan fortryde dit køb.
Ved returnering skal varen være i væsentligt samme stand som ved modtagelsen, og varen skal returneres i original og intakt emballage. Forbrugsstoffer og rettighedsbetingede produkter, som indeholder abonnement eller licenser, tages kun retur i ubrudt original emballage – varen må ikke have været taget i brug. Dette gælder bl.a. computere, printere, blækpatroner, navigationsanlæg, telefon med abonnement m.fl. Ved returnering tilbagebetales varens fulde pris - dvs. inkl. fragtprisen du oprindeligt betalte. I tilfælde af leveringsomkostninger der er ens uanset hvor mange varer du har på ordren, vil du først få leveringsomkostningerne tilbage når hele ordren returneres. Du har tre muligheder for returnering:
1) Aflevere den i dit lokale Bilka eller A-Z varehus. Husk altid at medbringe eller medsende faktura.
2) Send varen til BILKA.dk. Du skal selv betale returfragten. Varebeløbet krediteres din konto indenfor 7 dage. Husk altid at medbringe eller medsende faktura.
Du kan printe en returseddel, som du skal lægge ved her.
| |
Bilka.dk Servicecenter Rosbjergvej 35 8220 Brabrand Port 30
Mærk pakke: Bilka.dk + (ordrenummer)
|
3) Ved særligt uhåndterbare produkter, kan du kontakte Bilka.dk´s kundeservice for hjælp til at få transporteret produktet tilbage. Vær dog opmærksom på, at omkostningen ved afhentning af fx storsække, brænde og andre store og tunge produkter kan være en betydelig del af produktets pris.
Der er en mangel eller fejl på et produkt - reklamation
Skulle du modtage et reklamationsberettiget produkt beklager vi fejlen. Du skal kontakte Bilka.dk kundeservice eller henvende dig i servicecentret i din lokale Bilka, så retter vi vores fejl.
Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen, dog skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret en mangel.
1) Benyt Servicecenter i dit lokale Bilka varehusReklamation kan ske til servicecenteret i dit lokale Bilka varehus, hvor særligt uddannet personale er parat til at afhjælpe fejl og mangler. Kan personalet ikke afhjælpe fejlen, sendes varen til reparation hos et eksternt værksted. På udvalgte produkter vil du, mens dit produkt er til reparation, kunne låne et låneprodukt.
Når du henvender dig i servicecentret skal blot medbringe varen og fakturaen, der gælder som din bon. Du kan også oprette en reklamationssag til Bilka.dk´s kundeservice.
2) Send til Bilka.dk Hvis du vil reklamere via Bilka.dk´s kundeservice, bedes du altid oplyse ordrenummer, produkttype og en kort beskrivelse af fejlen. Du vil herefter blive kontaktet for det videre forløb. Kontakt os på
kundesupport@bilka.dk eller på telefon 8778 3090.
3) TransportskaderNår du modtager dine varer, skal du kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Kontakt kundeservice og meddel, at du har afvist varen. Alle transportskader skal meddelelses inden for 2 hverdage.
Der mangler noget i min ordre
Desværre kan der ske fejl. Hvis du har modtaget din ordre og der mangler en vare, så kontakt os venligst på
kundesupport@bilka.dk eller på telefon 8778 3090, og vedlæg dit ordrenummer. Vi vil så undersøge sagen.
Jeg har fået det forkerte beløb tilbageUheldigvis sker der fejl. Hvis du mener at du har fået det forkerte beløb tilbage. Kontakt os venligst på
kundesupport@bilka.dk eller på telefon 8778 3090 med dit ordrenummer og beløbet du mener at skulle have tilbage.
Hvis du stadig ikke kan finde svaret på dit spørgsmål, så send os en mail til
kundesupport@bilka.dk.